Erfaren projektleder søges til brandlukninger og brandisolering hos Persolit i Rødovre

dato

Persolit Entreprenørfirma A/S
Persolit, der har hovedkontor i Munkebo og afdelinger 8 steder i Danmark, er en entreprenør- og byggevirksomhed, der leverer energieffektive byggeløsninger til forskellige brancher – både inden for den private og offentlige sektor. Virksomheden, der er familieejet og har eksisteret i mere end 80 år, er kendt for at udføre krævende, kundespecifikke projekter i høj kvalitet med teknisk isolering som omdrejningspunkt. Der er ca. 500 medarbejdere ansat.

Vi søger en projektleder til vores afdeling i Rødovre, som har solid erfaring med brandlukninger & brandisolering

Jobbet:
Som projektleder får du store frihedsgrader og selvstændighed til at drive dine egne projekter inden for brandlukninger og brandisolering

Du bliver en central fagperson med ansvar for rådgivning, projektering, salg og gennemførelse af projekter inden for passiv brandsikring.

Du bliver virksomhedens tekniske sparringspartner over for entreprenører, rådgivere, bygherrer og installatører og får en afgørende rolle i at sikre, at vores løsninger lever op til gældende lovgivning og de højeste kvalitetsstandarder.

Dine opgaver:

  • Teknisk rådgivning om passive brandlukninger og brandisolering.
  • Salg og udvikling af projekter inden for passiv brandsikring.
  • Udarbejdelse af tilbud og projektkalkulationer.
  • Planlægning, koordinering og styring af projekter fra ordre til aflevering.
  • Dialog med bygherrer, rådgivere, hovedentreprenører og fagentreprenører.
  • Dokumentation og kvalitetssikring i henhold til gældende regler og standarder.
  • Faglig sparring med interne projektteams og montører.
  • Opfølgning på økonomi, tidsplaner og projektforløb.
  • Bidrage til udviklingen af Persolits brandtekniske kompetencer og forretningsområde.

Din profil:
Vi forventer os, at du har erfaring inden for passiv brandsikring og har arbejdet med brandlukninger i byggebranchen

Derudover forventer vi, at du:

  • Har dokumenteret erfaring med passive brandlukninger og brandisolering.
  • Har gennemført og bestået relevante kursusforløb hos DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut som brandrådgiver inden for passiv brandsikring.
  • Har indgående kendskab til gældende bygningsreglement, brandkrav og dokumentationskrav.
  • Har erfaring med projektledelse fra bygge- eller installationsbranchen.
  • Du er ligeledes en habil bruger af Office-pakken og IT-systemer
  • Du er god til at skabe relationer og har lyst til at skabe nye forretningsmuligheder
  • Kan læse og forstå tekniske tegninger og beskrivelser.
  • Har kørekort (kategori B).

Vi tilbyder:
Et selvstændigt og spændende job med varierende arbejdsopgaver, hvor du vil opleve masser af muligheder for faglig og personlig udvikling. Kulturen i virksomheden er præget af en uformel omgangstone og en praktisk tilgang til løsning af opgaverne. Du vil få en grundig oplæring i Persolits mange kompetencer.

Arbejdsstedet er med udgangspunkt i Rødovre. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Overarbejde og arbejde i weekender kan forekomme en gang i mellem.

Gage og benefits:
Til den rette kandidat tilbydes en attraktiv lønpakke, indeholdende en fast gage, pension, fritvalgskonto, bonusordning, sundhedsforsikring, mobiltlf. /IT, og mulighed for bilordning.
Der er mulighed for en fleksibilitet i arbejdstid, dog under hensyn til afdelingens deadlines og igangværende projekter.

Tiltrædelse:
Snarest muligt, men vi venter gerne på den rette person. Der vil løbende blive holdt samtaler.

Ansøgning:
For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail.

Klik på "søg stillingen" nedenfor på linket

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ConfidenceSearch, Helgavej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/92790d79-0fb8-44fa-9dcd-229c8187d8fc

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet