Erfaren Product Owner søges til Grammatipteam hos Danmarks største sprog- og grammatiktræningsplatform

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en erfaren Product Owner til vores Grammatipteam. Grammatip.com, som er en del af Ordbogen A/S, er Danmarks største sprog- og grammatiktræningsplatform og anvendes af hundredtusindvis af brugere i grundskolen, gymnasierne og voksenundervisningen. Vi har mange spændende planer for fremtiden, der både betyder bedre funktionalitet og bedre indhold.

Du bliver en del af et veletableret team med dygtige udviklere, som kender produktet helt ind i kernen. Udover udviklingsteamet er der tilknyttet UX, Design og en Product Manager, som hjælper med processen. Du skal i samarbejde med teamet, stakeholders og brugere afdække, forstå og evaluere behov og problemer, og på baggrund heraf teste, udvikle og udgive mulige praktiske og kommercielle løsninger.

Kompetencer:

  • Du har minimum 5 års relevant erfaring som Product Owner.

  • Du har gode IT-kundskaber og ser dig selv arbejde aktivt med IT-udvikling.

  • Du er vant til stakeholder management.

  • Du er energisk og vedholdende.

  • Du er social, udadvendt og en holdspiller.

  • Du tænker kommercielt.

  • Du har erfaring med arbejdsmetoder inden for Scrum og Agile.

Du evner at håndtere input og forventninger fra dine teammedlemmer, brugerne og stakeholders og er i stand til at indgå de rigtige kompromiser, når det er påkrævet. Derudover står du gerne fast på dine holdninger og udfordrer status quo, når du ser en mulighed for at forbedre produktet eller processen.

I vores IT-afdeling er vi mere end 40 engagerede mennesker, som arbejder med alt fra udvikling og design til drift og projektledelse. Vi dyrker faglig og personlig udvikling, vi vil have det sjovt, og vi vil udvikle succesfulde produkter.

Du får løn efter kvalifikationer, og vi tilbyder en lækker frokostordning med sodavand og iste samt pension og en god sundhedsordning. Vi har mange sociale aktiviteter såsom fredagsbar, løb, filmaftener m.m. Har du spørgsmål, så ring til IT-chef Martin Gyde Poulsen på 28 60 25 41.

Hvis det lyder som noget for dig, så send os din ansøgning og dit CV via careers.ordbogen.com.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ordbogen A/S, Billedskærervej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6101250

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet