Erfaren molekylærbiolog søges til innovativ afdeling inden for klinisk genetik og personlig medicin på universitetshospital

dato

Vil du være med til at gøre en universitetshospitalsafdeling i rivende udvikling endnu bedre? Vil du være en del af en afdeling, der sætter patienten først - både de, der kommer i dag, og fremtidens patienter? Er du vild med genetik og med at gøre en forskel, så er vi det helt rigtige sted for dig. Vi søger en erfaren molekylærbiolog pr. d. 1. marts 2026 eller snarest herefter. Du vil indgå i en gruppe med otte klinisk ansatte molekylærbiologer samt en ledende molekylærbiolog, og du vil samarbejde med afdelingens bioanalytikere, læger og øvrige personale. Afdelingen varetager alle funktioner inden for specialet klinisk genetik og giver dermed mulighed for, at du også kan arbejde med det, du interesserer dig mest for. Desuden har afdelingen fået midler til flere store projekter inden for long-read sekventering og functional genomics, hvor fremtidens analyser inden for klinisk genetik og personlig medicin udvikles til gavn for endnu flere patienter.

I laboratoriet udføres en bred vifte af genetiske analyser i klinisk regi, fra de klassiske cytogenetiske analyser som kromosomanalyser, FISH-analyser og kromosom mikroarray analyser til enkeltgens- og panelundersøgelser samt exom- og genomanalyser. I afdelingen har vi både short- og long-read sekventeringsplatforme, som vi løbende udvikler på. Både til gavn for patienten, men også i samarbejde med forskningen. KGA varetager de prænatale analyser for hele regionen, hvor også analyser som NIPT og helgenomsekventering er en del af tilbuddet til gravide. Laboratoriet er DANAK-akkrediteret og foretager mere end 6500 kliniske analyser om året.

Vi har en velfungerende genetisk rådgivningsfunktion med mere end 3000 forløb pr. år, og afdelingen er desuden med i flere europæiske referencenetværk for sjældne sygdomme (ERN). Der er på afdelingen også etableret et Center for Arvelige og Komplekse Sygdomme. Til afdelingen er desuden knyttet forskningsenheden Klinisk Genetik under Klinisk Institut, SDU og forskningsstøtteenheden Clinical Genome Center, som understøtter forskere i alt fra idégenerering til udførsel af konkrete genetiske analyser.

Dine opgaver bliver som udgangspunkt at

  • Varetage fortolkning af resultater fra genetiske analyser (f.eks. WGS/WES, kromosom mikroarray, genpaneler) i samarbejde med læger.
  • Deltage i kvalitetssikring og udvikling af metoder og teknikker.
  • Varetage andre udvalgte opgaver afhængigt af dine kompetencer.
  • Deltage i relevante tværgående opgaver internt i afdelingen.
Vi forventer, at du

  • Er cand.scient. eller har lignende akademisk uddannelse med molekylærgenetisk viden.
  • Har udbredt erfaring med tolkning af genetiske analyser som WGS/WES, genpaneler, kromosom mikroarray, etc.
  • Har kendskab til de teknikker, der anvendes i laboratoriet, samt en dybdegående forståelse for genetik.
  • Er omhyggelig og kvalitetsbevidst med et blik for at sikre en stabil drift.
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Er indstillet på selvstændigt arbejde, men også tæt samarbejde med afdelingens øvrige akademikere, bioanalytikere og øvrige personale.
Vi tilbyder

  • Et job med mulighed for personlig og faglig udvikling i et akademisk miljø.
  • Mulighed for deltagelse i relevante kurser og efteruddannelse, herunder uddannelse til klinisk laboratoriegenetiker.
  • Et job i en afdeling med et stærkt forskningsmiljø, som er i tæt tilknytning til SDU.
  • Et alsidigt job, hvor du har mulighed for at præge afdelingens kultur og udvikling.
  • Tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens øvrige engagerede personale.
  • Et godt arbejdsmiljø med respekt for den enkelte.
Hvis du har spørgsmål
Kan du henvende dig til ledende molekylærbiolog Sabrina B. Frederiksen, tlf.: 2370 8106 / 6541 1908.
Du kan læse stillingsbeskrivelsen for molekylærbiolog her.

Løn og ansættelse
I henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation.
Samtaler forventes afholdt i uge 8.







INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4310d085-3fdd-4a64-9127-bbd7f95e7873

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet