Erfaren kranfører søges til kørepladebiler i Odenseområdet

dato

Vi har travlt med at lægge køreplader ud og søger en erfaren, selvstændig og ansvarlig kranfører til en af vores 30 tm kørepladebiler.

Du bliver tilknyttet vores afdeling i Odense, hvor du vil få fast mødested. Dine opgaver vil primært være på Fyn, men kan også være andre steder i Danmark, hvor der er behov for det.

I jobbet vil dine primære opgaver være at:
• transportere og håndtere køreplader med specialbygget kørepladebil med 30 tm kran på
• yde den bedste service over for kunden
• overholde sikkerhedsregler
• sørge for rengøring og småreparationer af køretøjet/kranen
• indberette fejl og mangler på køretøjet/kranen til værkstedet

Vi forventer af dig, at du:
• har erfaring fra lignende job
• kan arbejde selvstændigt og samarbejde i hold
• er fleksibel med hensyn til arbejdstider
• tager ansvar, er selvstændig og har en positiv attitude over for kunder og kolleger
• taler og forstår dansk og gerne engelsk
• har krancertifikat til lastbil >30tm
• har kørekort C/E og EU-kvalifikationsbevis for godschauffører
• har elektronisk førerkort

Vi tilbyder
• en grundig oplæring i jobbet
• et spændende og selvstændigt job med udfordringer, frihed under ansvar og en uformel omgangstone
• gode ansættelsesvilkår i et velkonsolideret, familieejet firma med f.eks. pensionsordning, sundhedssikring og en aktiv personaleforening.

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Ansøgning

Har stillingen fanget din interesse, så send os snarest muligt og senest 22. februar 2025 en kort ansøgning ved at trykke på knappen ”Send ansøgning”.

BMS A/S er Nordeuropas førende virksomhed inden for levering af kran- og lastbillift ydelser, men vi har også betydelige aktiviteter inden for baksning, maskintransport, samt udlejning af køreplader.
Vores stab af dygtige medarbejdere servicerer dagligt kunder inden for bl.a. byggeri & anlæg, industrien, telesektoren, olie & gas samt vindmøllebranchen.
BMS A/S er en del af BMS-koncernen, som i alt tæller mere end 1.000 medarbejdere der arbejder ud fra Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Polen, England, USA og Australien.
I 2023 er BMS-koncernen kåret til verdens 5. største kranvirksomhed i det globalt anerkendte magasin International Cranes & Specialized Transport.
Læs mere om BMS på www.bms.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

BMS A/S Odense, Energivej, 5260 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/11ca53de-123f-4051-8ec4-c316f09e9c70

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet