Har du smag for kvalitet og trives, når der er tryk på kedlerne?
Hos Smag&Smil søger vi en erfaren kok, der vil levere madoplevelser i topklasse – også når tempoet er højt og selskaberne store. Hvis du er en haj til både gastronomi og overblik, og nyder at tage ansvar i et ambitiøst og levende køkken, så læs med her.
Hvem er vi?
Vi er Smag&Smil, en del af Odense Sport & Event – og vi laver mad til hele Fyn og lidt til! Vores team leverer hver dag smagfulde oplevelser til alt fra frokostordninger, VIP-arrangementer og pop-up koncepter til store konferencer og events med op til 20.000 kuverter.
Vi arbejder med høj faglighed og respekt for råvarerne, og vi sætter en ære i både smag, præsentation og stemning. Hos os får du kolleger, der løfter i flok og holder humøret højt – også når vi har travlt.
Din hverdag hos os:
Som kok hos Smag&Smil bliver du en vigtig del af vores hold. Du skal kunne jonglere mellem forberedelse, produktion og servering – og samtidig være klar på at tage initiativ og ansvar, når det gælder.
Dit primære arbejdssted vil være i vores store køkken på Odense Congress Center.
Vi leder efter en kollega, der:
- Har solid erfaring fra restaurant-, selskabs- eller konferencekøkken
- Trives i en hverdag med mange bolde i luften – og bevarer roen, når det går stærkt
- Er kreativ, nysgerrig og byder ind med idéer og nye smagskombinationer
- Er fleksibel og omstillingsparat – hos os er dagene vitterligt ikke ens
- Værdsætter et stærkt team og bidrager aktivt til samarbejdet
Det får du hos os:
- En alsidig arbejdsdag med både små og store arrangementer
- Mulighed for at sætte dit præg på menuer, koncepter og udvikling
- En god, fleksibel stilling – arbejdstiderne veksler
- En hverdag med høj faglighed og kolleger, der har din ryg
- Løn og ansættelse efter overenskomst (alle arbejder på overenskomst hos os)
- Fokus på både trivsel og udvikling
Klar til at gribe grydeskeen?
Vi glæder os til at høre fra dig! Upload dit CV inkl. motivation for stillingen hurtigst muligt – vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette er fundet.
📞 Har du spørgsmål forud for din ansøgning? Så ring til Køkkenchef, Torben Warncke, på tlf. 20557413
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Sport & Event A/S, Ørbækvej, 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c7ccbc2f-7f51-439f-b2ac-52dd6539ce4c