Erfaren HR-konsulent søges til spændende opgaver på erhvervsskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du flere års erfaring med at rådgive og understøtte ledere inden for personalejura og HR-processer?

Og vil du være med til at sætte dit fingeraftryk på strategisk prioriterede udviklingsopgaver på en af Danmarks største erhvervsskoler?

Så vil vi meget gerne i dialog med dig.

 

Syddansk Erhvervsskole søger erfaren HR-konsulent med akademisk baggrund på kandidatniveau til at løse varierede, selvstændige opgaver inden for HR-rådgivning og -udvikling. Det er en nyoprettet stilling med reference til HR-chefen.

 

Som HR-konsulent får du en hverdag med alsidige, fagligt udfordrende opgaver og høj grad af selvstændighed. Du får i udstrakt grad mulighed for faglig og personlig udvikling og kommer til at arbejde tæt sammen med dine nærmeste kollegaer i HR og Personale. Samtidig får du en bred kontaktflade i organisationen til direktion, chefer, ledere, tillidsrepræsentanter og øvrige stabsfunktioner.

 

 

Dine primære opgaver

 

  • Rådgive og sparre med ledere om personalejuridiske og -administrative forhold i forbindelse med ansættelse, omstillinger, trivsel og afsked
  • Personalejuridisk og -administrativ sagsbehandling
  • Oplæg, analyse og sagsfremstilling til direktion og chefgruppe vedr. HR-indsatser
  • Sammen med HR-chefen og Personalepolitisk udvalg sikre nødvendige og relevante opdateringer af personalepolitikker, retningslinjer og vejledninger, herunder betjene Personalepolitisk udvalg ved at forberede dagsordener sammen med formandsskabet og være referent ved møderne. Personalepolitisk udvalg er et underudvalg til Hovedsamarbejdsudvalget, hvor udvalgte leder- og medarbejderrepræsentanter forbereder og behandler personalepolitiske emner
  • I samarbejde med HR-chefen at følge op på og koordinere HR-processer i forbindelse med Hovedsamarbejdsudvalgets opgaver, omstillinger og udviklingsforløb
  • Tovholder på prioriterede, organisatoriske indsatser

 

 

Hvem er du?

Du har en relevant, videregående uddannelse, f.eks. cand.merc.(jur.) og flere års erfaring med HR-rådgivning inden for personalejura og -administration. Har du erfaring fra en offentlig organisation, er det en klar fordel.

 

Du har lysten og kompetencerne til at forme og udvikle stillingen – og dig med den – i takt med de behov og opgaver, du møder. Det evner du bl.a. på grund af dit drive og personlige kapacitet.

 

Som person er du:

  • åben, lyttende og løsningsorienteret
  • god til at samarbejde og afsøge muligheder
  • struktureret, analytisk med godt overblik
  • selvstændigt arbejdende og proaktiv
  • fagligt og kommunikativt stærk og du kan med politisk tæft navigere i en stor organisation med mange interessenter og hensyn.

 

 

Hvem er vi?

På Syddansk Erhvervsskole uddanner vi dygtige unge og voksne inden for mere end 35 erhvervsuddannelser og på vores to tekniske gymnasier. Vi er ca. 700 medarbejdere fordelt på adresser i Odense, Vejle og Grindsted.

 

HR-chefen refererer til skolens direktør og får pr. 1. juli 2024 udvidet ressortområde til Stabs- og HR-chef, der også vil omfatte Marketing og Direktionssekretariatet med i alt 19 medarbejdere i en Stabs- og HR- afdeling.

 

Vi har en åben og uformel omgangsform med samarbejdsrelationer i hele organisationen og lægger særlig vægt på trivsel og arbejdsglæde, som for os handler om både det faglige og sociale miljø.

 

 

Om ansættelsen

Stillingen er på fuldtid med ansættelse, pension og løn, der forhandles i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten under hensyn til kompetencer og erfaring.  Tiltrædelse den 1. august 2024 eller efter aftale. Arbejdssted er med udgangspunkt i Odense. Alle med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning og CV med dokumentation for uddannelser via sde.dk/ledigestillinger så vi har den senest onsdag den 12. juni 2024. Vi gennemfører ansættelsessamtaler i uge 25 og 26. Hvis du bliver inviteret til anden samtalerunde beder vi dig besvare NEO-PI-3 profil og IST screening.


 

Mere at vide?

Du kan læse mere om Syddansk Erhvervsskole på www.sde.dk og du er meget velkommen til at ringe til HR-chef Trine Andersen på telefon 2178 0624 for en snak om stillingen og dine muligheder på skolen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

10-Munkebjergvej 130, Munkebjergvej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054997

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet