Vi søger en dygtig elektriker med lyst til et alsidigt og udfordrende job. Har du erfaring med eller stor lyst til at arbejde med drift- og vedligehold af bygningstekniske installationer som CTS/BMS-anlæg og vil du bidrage til vores fokus på bedst mulige forhold i universitetets lokaler samt energieffektivitet? Så kan du nu blive en del af et engageret team i Teknisk Service, hvor opgaverne løses med stor selvledelse i samarbejde med gode dedikerede kolleger.
Dine arbejdsopgaver:
Drift og vedligehold af el- og bygningstekniske installationer med fokus på styringer (CTS/BMS).
Sikrer drift af tekniske anlæg i bygningsafsnit med kontorer, undervisningslokaler og laboratorier, herunder bl.a. ventilation, varme, køling, trykluft, processug og belysning.
Akutopgaver fx nedbrud på CTS-anlæg, procesventilation, strømsvigt, elevatorfejl, temperatur-alarmer, køle-alarmer og tilsvarende.
Drift af forsyningsanlæg / højspændingsanlæg (10/0,4 kV), fordelingsanlæg og installationer i bygninger.
Lokalisere og implementere optimeringspotentialer på de tekniske anlæg.
Sparringspartner ifm. renoverings-, ombygnings- og nybygningsprojekter.
Dine kvalifikationer:
Uddannet elektriker med erfaring indenfor drift af el-tekniske installationer til bygninger.
God IT-forståelse og gerne erfaring med CTS/BMS eller stor interesse for området.
Rutineret bruger af PC og gerne kendskab til Facility Management system Dalux Office 365 / MS-Outlook.
Du kan lide at være med i processen omkring projekter lige fra start til udførelse og idriftsætning samt den efterfølgende service og vedligeholdelse.
Du er udadvendt og kan arbejde selvstændigt og tage initiativer på egen hånd, herunder rekvirere, guide og styre eksterne samarbejdspartnere til reparations- og vedligeholdelsesopgaver.
Vi tilbyder
En spændende og afvekslende arbejdsdag, hvor du får stor indflydelse på tilrettelæggelse af din hverdag og opgaveløsning
Et uformelt og godt arbejdsmiljø, hvor du bliver en del af et stærkt team med andre dygtige og engagerede teknikere
Der vil være god støtte fra kollegaer både i form af sidemandsoplæring og sparring om opgaverne og løsning deraf. Der er gode muligheder for løbende faglig og personlig udvikling.
Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet?
Du er velkommen til at kontakte afdelingschef Lars Tiedemann på 6550 2000/e-mail: lti@sdu.dk eller maskinmester, koordinator Kim Andreasen på tlf. 6550 2058/e-mail: kiman@sdu.dk
Om Teknisk Service
Teknisk Service understøtter den daglige drift på universitetet ved at sikre optimale fysiske rammer til afvikling af undervisning, forskning og formidling. Vi er ca. 100 medarbejdere fordelt på alle SDU’s campusser. Du bliver en del af afdelingen Teknik, der består af ca. 30 medarbejdere (håndværkere, teknikere, koordinatorer og betjente).
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge med flekstid og betalt frokostpause.
Ansættelse finder sted efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og faglig organisation.
Du vil indgå i afdelingens tilkaldeberedskab udenfor normal arbejdstid.
Stillingen ønskes besat 1. August 2026 eller hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist er den 1. maj 2026 kl. 23.59.59.
Samtaler forventes afholdt i uge 20/22 - 2026.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/13406975-81d2-4131-9d8d-ee4aaca99efd