Har du solid erfaring med B2B-salg af keramik, interiør eller livsstilsprodukter – og ved du, hvordan man både udvikler eksisterende kunder og åbner døren til nye? Så har vi en nyoprettet stilling hos LUNDAGER, hvor du får et særligt kommercielt ansvar for vores keramiksortiment.
Hos LUNDAGER har added value produkter fået en større plads. Vi sælger både keramik som added value sammen med vores planter, keramik som selvstændigt produkt og vores mere eksklusive LUNDAGER HOME-serie.
Vi har et stort potentiale i added value produkter, som vi vil være langt bedre til at udnytte. Derfor søger vi en erfaren B2B-sælger, som kender branchen, kunderne og markederne. Vores nye sælger får et særligt ansvar for at skabe vækst i vores keramiksalg – både hos eksisterende kunder og gennem opsøgende salg til nye.
Det her driver dig i dit arbejde
Du får energi af mennesker og relationer. Du har let ved at skabe kontakt, og det falder dig naturligt både at starte nye dialoger og holde relationen varm over tid. Du er oprigtigt nysgerrig på dine kunder og deres forretning – og du spotter derfor også hurtigt, hvor der kan være nye muligheder.
Du er måldrevet og kommerciel af natur. Det motiverer dig at kunne se, at din indsats flytter noget, og du får energi af at skabe resultater og se salget vokse. Når du ser et uudnyttet potentiale hos en kunde, på et marked eller i vores eget lager - får du lyst til at gøre noget ved det.
Du er initiativrig og har det bedst, når der sker noget. Ser du en mulighed, tager du fat i den frem for at vente på, at nogen fortæller dig, hvad næste skridt er. Du kan godt lide selv at sætte ting i gang, opsøge mulighederne og skabe fremdrift.
Du føler et naturligt ejerskab for dine aftaler og relationer, og det betyder noget for dig, at andre oplever dig som én, de kan regne med.
Din vigtigste opgave er at sælge
Du bliver en del af vores salgsafdeling og får et særligt ansvar for at skabe omsætning og vækst inden for added value produkter.
En del af potentialet ligger hos vores eksisterende B2B-kunder, hvor du skal arbejde aktivt med at øge keramiksalget og spotte nye muligheder. Men jobbet indebærer også en væsentlig del opsøgende salg, hvor du skal identificere og bearbejde nye kunder og markeder.
Samtidig skal du have fingeren på pulsen internt. Du skal løbende og opsøgende holde dig orienteret om vores aktuelle lagerbeholdning af keramik og bruge den viden aktivt i dit salgsarbejde. Hvad har vi på lager? Hvor ligger potentialet? Og hvilke kunder skal vi have fat i for at få varerne ud at leve? Når ordren er lagt, følger du op gennem organisationen – fra bestilling af varer til pakning og helt frem til, at ordren står på lastbilen og er på vej til kunden.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
udvikle salget af keramik og added value hos vores eksisterende B2B-kunder
arbejde aktivt med opsøgende salg til nye kunder og markeder
identificere nye salgsmuligheder og uudnyttet potentiale
holde dig løbende orienteret om lagerstatus og omsætte den viden til konkrete salgsaktiviteter
præsentere relevante produkter, serier og kampagner for kunderne
følge dine ordrer fra salg og eventuel varebestilling gennem pakning og frem til afsendelse
koordinere og følge op internt, så kundeaftaler, deadlines og leverancer bliver ført sikkert i mål
bidrage med din viden om kunder, markeder, trends og efterspørgsel
være med til at udvikle vores position inden for keramik på vores eksportmarkeder.
Vores marketingteam udvikler kampagner og salgsmateriale, så du har et stærkt fundament for salgsarbejdet og kan koncentrere dig om kunderne og om at skabe salg.
Du kommer ikke til at stå alene med opgaven. Du får tæt sparring med vores Supply Chain Manager, Sales Director og det øvrige salgsteam, som tilsammen har mere end 125 års erfaring fra plante- og gartneribranchen.
Hvem er du?
Vi leder efter en erfaren B2B-sælger med et solidt kendskab til den verden, vores keramik skal sælges i. Allerhelst har du allerede arbejdet med salg af keramik og kender markedet, kunderne og de kommercielle muligheder.
Du kan også komme fra interiør- eller livsstilsbranchen, hvor du har arbejdet med B2B-salg til relevante kundetyper og opbygget et stærkt markedskendskab. Erfaring fra plantebranchen kan ligeledes være relevant, hvis du samtidig har arbejdet med keramik, potter, skjulere eller beslægtede produktområder.
Det afgørende for os er ikke din præcise jobtitel, men at du kommer med relevant branche- og markedskendskab, som du kan omsætte til salg hos LUNDAGER.
Vi lægger især vægt på, at du:
har solid erfaring med B2B-salg af keramik, interiør, livsstilsprodukter eller fra en nært beslægtet branche
kender de professionelle kunder og forstår, hvad der driver deres indkøb
gerne allerede har et netværk og kendskab til relevante markeder
har erfaring med og trives i det opsøgende salg
har kommerciel forståelse og blik for uudnyttet potentiale hos både eksisterende og nye kunder
arbejder selvstændigt og følger dine salgsmuligheder til dørs
taler og skriver dansk og engelsk på et højt professionelt niveau.
For os vejer relevant branche- og markedskendskab væsentligt tungere end mange års salgserfaring fra en helt anden branche.
Om stillingen
Stillingen er nyoprettet og på fuld tid med arbejdssted på Fangelvej 33, 5260 Odense S.
Du bliver en del af LUNDAGERs salgsorganisation og refererer til vores Sales Director, Rasmus Dupont.
Ansættelsen sker på den tværfaglige overenskomst mellem KA og Krifa.
Om LUNDAGER
Gartneriet LUNDAGER har siden 1985 udviklet sig til en af Europas førende producenter af grønne miniplanter. Hvert år producerer vi mere end 25 millioner planter på 120.000 m², og mere end 80 % af vores produktion eksporteres til markeder i Europa og resten af verden.
Keramik har gennem en årrække været en del af vores forretning – både som selvstændige produkter og som en del af vores added value-koncepter, hvor planter og keramik kombineres.
Med LUNDAGER HOME har vi taget næste skridt og bevæget os endnu længere ind på interiør- og livsstilsmarkedet med vores egne kollektioner af blandt andet håndlavet keramik, hvor skandinavisk design møder inspiration fra Sydeuropa.
Hos os bliver du en del af en international virksomhed med korte beslutningsveje og høje ambitioner. Du får stor frihed under ansvar og mulighed for at sætte dit præg på et forretningsområde, som vi har store ambitioner for.
Kan du se mulighederne i vores keramik – og endnu vigtigere: kan du få kunderne til at se dem? Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Sådan søger du
Send dit motiverede CV til olivia@75012.dk med emnet "B2B-sælger med ansvar for added value" hurtigst muligt, og meget gerne senest den 21. september 2026.
Vi behøver ikke en traditionel ansøgning – dit CV skal blot give os et godt billede af din erfaring, dit branchekendskab og hvorfor netop denne stilling har fanget din interesse.
Vi forventer at afholde de første samtaler fredag d. 25. september.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Sales Director Rasmus Dupont på tlf. 26870350 eller mail rasmus@75012.dk samt HR-Chef Olivia Søndberg på tlf. 30907203 eller mail olivia@75012.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
GARTNERIET LUNDAGER A/S, Fangelvej, 5260 Odense S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/958520be-03a9-42f4-9666-c5dfd897d78c