BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lagermedarbejder – ansættelse hurtigst muligt
Vi har travlt på vores lager, derfor søger vi en effektiv og engageret lagermedarbejder, der kan bevare overblikket, når det går rigtig stærkt. Du får en unik mulighed for at blive del af et effektivt team, som er ansvarlig for modtagelse og afsendelse af varer.
Stillingen er fuld tid på 37 timer om ugen, dog kan overarbejde forekomme. Arbejdstiden er mandag-torsdag kl. 08.00 - 16.15, fredag kl. 08.00 - 14.30.
Dine arbejdsopgaver er:
- Pluk og pak af varer til forsendelse
- Klargøring af forsendelser
- Varemodtagelse
- Læsning af biler
- Levering til kunder i vores varebil
- Vedligeholdelse og opfyldning af lagret
Hvem er du?
Som person er du imødekommende og serviceminded, og du går til arbejdsopgaverne med god energi og højt humør. Du trives i et arbejde, hvor du arbejder selvstændigt, men du har også gode samarbejdsevner, og giver gerne en hånd med, hvor der er behov for det. For os er det altafgørende, at du er en stabil medarbejder, der sætter en ære i at møde til tiden og være en god kollega.
- Du har erfaring med lagerarbejde
- Du har flair for IT-systemer
- Du har god fysik, da løft er en del af jobbet
- Du har truckcertifikat
- Du har kørekort til bil
Løn efter kvalifikationer.
Ansøgning:
Synes du, at det lyder som et job for dig, så skynd dig at sende CV og ansøgning til job@hassing.dk mrk. ”Lagermedarbejder” i emnefeltet.
Vi søger en medarbejder til ansættelse hurtigst muligt, og holder samtaler løbende. Stillingsopslaget fjernes, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lagerchef Kim Morsø på tlf.: 6317 1170.
Vi ser meget frem til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
CARL HASSINGS EFTF A/S, Hvidkærvej, 5250 Odense SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5997458