Er du stolt af at være sygeplejerske? -Vil du have muligheden for at modtage de akutte kardiologiske patienter og følge deres forløb til udskrivelse? Så kom op til os!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På kardiologisk afsnit, MK/KARMA, Svendborg Sygehus søger vi pr. 1/9-2023 eller efter aftale, en sygeplejerske, som har lyst til at indgå i et fantastisk kardiologisk team.

Vi tænker nyt og tværfagligt i en personalegruppe fuld af gode ideer, energi og teamspirit med mulighed for udvikling og efteruddannelse inden for det kardiologiske speciale.

Stillingen er i blandede vagter, men dine vagter tilrettelægges i høj grad ud fra dine ønsker og behov. Vi har fast weekendrul hver tredje uge (med mulighed for hver anden uge eller hver anden/hver fjerde weekend) og ønsker du fast natte- eller aftenvagt kan dette aftales, forudgået af den afsnitsspecifikke introduktion.

Hvem er vi?

Afsnittet har 29 sengepladser og er opdelt i et akut kardiologisk modtageafsnit, KARMA og et kardiologisk sengeafsnit, MK.
Afsnittet varetager diagnostik, specialiseret sygepleje, udredning og behandling af hjertepatienter. Afsnittet modtager også patienter med almene medicinske sygdomme fra FAM. Desuden modtager afsnittet patienter til DC konvertering.
Sygeplejerskerne assisterer ved hjertestop på hele sygehuset.

Grundet akutfunktionen er der stor variation i patient flowet og antal indlagte. Patienterne modtager vi direkte på vores kardiologiske modtageafsnit, KARMA, og de kan indlægges direkte fra eget hjem, gennem OUH visitationen eller fra øvrige afdelinger på OUH.

Når de akutte patienter er afklarede og såfremt de skal forblive indlagt, flyttes de som regel ned i vores sengeafsnit, MK, hvor de mere stabile patientforløb finder sted.

Her i videoen kan du se, hvad vores sygeplejerske Michele fortæller om arbejdet som sygeplejersken i MK/KARMA.

Hvad kan vi tilbyde?

  • En introduktion der tilrettelægges efter dine kompetencer og ønsker, og hvor du tilknyttes to mentorer i form af en sygeplejerske og en læge.
  • En spændende og varierende hverdag med flere forskellige patientkategorier.
  • God støtte til vores sygeplejerskers arbejde via afdelingens egne fysioterapeuter samt erfarne social og sundhedsassistenter.
  • Et rigt læringsmiljø med simulationstræning og undervisning i den kardiologiske patient på forskellige niveauer. Undervisningen tilrettelægges efter dine behov og ønsker.
  • Et stærkt fællesskab med en uformel omgangstone, der er præget af respekt og faglig stolthed.
  • Et fællesskab hvor vi altid hjælper hinanden, løfter i flok og hvor du aldrig står alene.
  • Mulighed for at sætte dit eget præg på kulturen og retningen for en ung personalegruppe.
Hvad forventer vi af dig?

  • At du er autoriseret sygeplejerske
  • At du deler ud af din viden og dine gode ideer
  • Har gode samarbejdsevner, er omstillingsparat og hjælpsom
  • At du er mødestabil og har en høj arbejdsmoral
Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem DSR og Danske Regioner og er omfattet af Ny Løn. Det betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Det er derfor vigtigt, at du vedlægger en fuldstændig oversigt over uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring.


Hvis du har nogle spørgsmål eller har lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte konstitueret oversygeplejerske Janne Rasmussen på telefon 63201230 eller mail janne.rasmussen4@rsyd.dk

Din ansøgning skal stiles til chefsygeplejerske Ann-Britt Juul

Ansøgningsfrist: 10/7-23

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, så tøv endelig ikke med at sende din ansøgning.



Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225755&DepartmentId=21823&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855093

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet