Er du leder med stort L og med en tydelig og involverende ledelsesstil?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning som funktionsleder til EPJ Forvaltning, Klinisk IT, OUH OUH og Region Syddanmark har ambitiøse mål for IT, og vi arbejder inden for en samlet strategi for hele IT-området. IT har stor strategisk betydning for hele regionen, og området er derfor også i fokus og ofte med til at sætte dagsordenen. Vi søger nu en leder, som har evne og lyst til at:

  • Være ansvarlig for driften og den fortsatte regionale udvikling af EPJ SYD
  • Lede EPJ Forvaltning ´s 38 medarbejdere, herunder 3 teamledere
Vi tilbyder

  • En arbejdsplads og et opgavefelt hvor du gør en forskel, og som har stor samfundsmæssig værdi
  • En gruppe dygtige, engagerede og ansvarlige medarbejdere
  • Stor indflydelse og variation i jobbet
  • Plads i en ledergruppe med godt samarbejde blandt seks kompetente funktionsledere
  • Direkte reference til afdelingschefen
  • Et skræddersyet introduktionsprogram, der matcher dine behov, og adgang til OUH ´s kursusforløb for ledere
Læs mere om OUH ’s ledelsesgrundlag og andre centrale værdier og politikker her.

Opgaver

Dine opgaver bliver mere konkret at:

  • Arbejde ud fra målsætningerne for vores IT-strategi og andre strategiske prioriteringer sammen med resten af ledergruppen
  • Sikre at Region Syddanmark får den bedste udnyttelse af EPJ SYD med fokus på klinikkens arbejdsgange i tæt samarbejde med alle regionens sygehusenheder
  • Videreudvikle samarbejdet med leverandøren af EPJ SYD
  • Videreudvikle EPJ-samarbejdet med de øvrige vestdanske regioner
  • Varetage regionens interesser i nationale samarbejdsfora
Dine kvalifikationer og kompetencer

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, og vi er åbne over for forskellige udgangspunkter. Du kan for eksempel have en formel lederuddannelse kombineret med minimum 3-5 års erfaring med personaleledelse. Mulighederne er mange. Det vi lægger vægt på, er at du har en tydelig interesse for og erfaring med ledelse – meget gerne fra sundhedsvæsenet eller en anden politisk drevet organisation.

Du har en tydelig og involverende ledelsesstil, der inspirerer til følgeskab og engagement i organisationen, og vi går efter at:

  • Det er naturligt for dig at være dialogsøgende i samspillet med lederkolleger, medarbejdere og øvrige interessenter
  • Du evner at skabe relationer og sikre et stærkt samarbejde med alle samarbejdspartnere
  • Du er proaktiv og trives med mange kontaktflader
  • Du formår at arbejde med stort overblik over forskelligartede opgaver og har evnen til at prioritere
  • Du er en stærk kommunikator, der evner at formidle komplekse problemstillinger på en let og forståelig måde
  • Du taler og skriver dansk på højt niveau


Ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest fra 1. oktober 2023. Ansættelsesstedet er i Klinisk IT på OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus. Dit primære arbejdssted er i Odense, men mødeaktiviteter kan forekomme i hele Region Syddanmark.

I Region Syddanmark ansætter vi med tre måneders prøvetid, og dine løn- og ansættelsesforhold bliver fastsat efter aftale mellem Danske Regioner og den forhandlingsberettigede, faglige organisation.

Der er ansøgningsfrist for stillingen den 18. august, og vi afholder samtaler løbende og senest den 25. august.



Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte:



Om Klinisk IT

Klinisk IT er en afdeling med ca. 160 medarbejdere og har en bred opgaveportefølje, der omfatter organisatoriske og tekniske IT-projekter, udviklings- og implementeringsprocesser, drifts- og supportopgaver, samt regionale og lokale forvaltningsopgaver.

Organisatorisk er vi fordelt på seks funktionsområder: Digitalisering og Forvaltning, IT Drift og Support, EPJ Forvaltning, Udvikling, Test og kvalitetssikring og Nyt OUH IT. Hertil kommer et ledelsessekretariat. Du kan læse mere om Klinisk IT på denne side.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225807&DepartmentId=10193&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858470

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet