Er du analytisk stærk og vil du hjælpe os med at forvandle socialpolitik til virkelighed?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du samtidig et naturligt drive for at gøre en forskel, få ting til at ske og udfordrer du de gængse forretningsgange med værdiskabelse for øje? Så er du måske vores nye kollega i Social- og Boligstyrelsens kontor for Implementering og udmøntning.

Vi tilbyder
En akademisk generaliststilling hvor du vil få en central rolle i forhold til, at understøtte styrelsens arbejde med at få viden og lovgivning på det sociale område omsat til værdifuld praksis i landets kommuner, regioner og sociale tilbud.

Du vil blive del af et team af dygtige formidlere af skriftlige produkter og leverancer. Samtidig arbejder teamet med at afdække hvad der skaber den gode forandring og implementering i den sociale indsats i kommunerne. Denne viden koordineres og leveres tilbage til styrelsens fagcentre, således at styrelsen altid anvender de bedste greb i samarbejde med den sociale sektor når der arbejdes med omstillinger og forandringsprocesser.

Du vil i dit arbejde få en bred kontaktflade og rig mulighed for at arbejde på tværs af styrelsens kontorer og høj indflydelse på de forandringsprocesser på det sociale område, som lige nu pågår hos vores samarbejdspartnere.

Du vil blandt andet komme til at arbejde med følgende områder:

  • Afdækning af kommunernes behov i omstillingsprocesser
  • Afdækning af drivkræfter og barrierer for omstillinger i kommunerne
  • Netværksaktiviteter for det strategiske ledelsesniveau i kommunerne
  • Ad hoc analyser
Din profil
Vi forestiller os at du er analytisk stærk, har øje for at drive processer fremad, finde pragmatiske løsninger og at du er kommunikativ stærk - så dine budskaber brænder igennem både skriftligt og mundtligt. Derudover har du en naturlig tilgang til at nå dine mål igennem samarbejde og gode relationer. Du har blik for helheden, og får enderne til at mødes med din strukturerede og diplomatiske tilgang.

Vi forestiller os at du har en relevant videregående uddannelse, gerne inden for det samfundsvidenskabelige område. Det er en fordel hvis du har erfaring inden for arbejdet i en offentlig og politisk styret organisation, men ikke et krav.

Om kontoret
Du bliver en del af styrelsens kontor for Implementering og Udmøntning, som udover opgaverne beskrevet ovenfor, har til opgave at udmønte ansøgningspuljer på hhv. børne-, unge- og ældreområdet og voksne- og handicapområdet. Kontoret består af tre teams og har 33 medarbejdere.

Om Social- og Boligstyrelsen
Social- og Boligstyrelsen er en arbejdsplads med en spændende, relevant og travl hverdag, et stærkt kollegialt sammenhold, en uformel omgangstone og højt ambitionsniveau. Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale. Social- og Boligstyrelsen er en pendlervenlig arbejdsplads med mange ansatte fra både Sjælland og Jylland og ligger under 10 minutters gang fra Odense Banegård.

Løn og ansættelsesvilkår
Vi søger to kollegaer til kontoret inden for ovenstående opgaver. Stillingerne er faste fuldtidsstillinger med tiltrædelse den 1. juni 2024.

Din stillingsbetegnelse vil afhænge af dine uddannelsesmæssige baggrund og lønnen fastsættes ud fra erfaring og kompetencer. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation.

Stillingens ansættelsesområde er Social-, Bolig og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Social- og Boligstyrelsen, Edisonsvej 1, 5000 Odense C.

Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler
Du sender din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer mv.) elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside www.sbst.dk. Der er ansøgningsfrist den 25. marts 2024.

Vi forventer at afholde 1. samtalerunde i uge 14 og 2. samtalerunde i uge 15. Der vil indgå en case-opgave for kandidater, som går videre til 2. samtalerunde.

Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger om stillingen og Social- og Boligstyrelsen ved at kontakte kontorchef Anja Toxværd på 50810933 eller på amtr@sbst.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Social- og Boligstyrelsen, Edisonsvej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010539

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet