Brænder du for børns trivsel, udvikling og læring – og har lyst til at være en del af en musikalsk hverdag med høj faglighed, nærvær, kulturelle aktiviteter
Vi søger en engageret pædagog til en stilling på ca. 29 timer ugentligt i vores private musikalske børnehave på Sct. Albani Skole.
Om os
Musikalsk Børnehave er en almindelig børnehave, der skiller sig ud ved vores fokus på musik som en naturlig del af hverdagen, og et vigtigt pædagogisk værktøj i arbejdet med børnenes dannelse, læring, trivsel og udvikling.
Vi er en privat børnehave med 50 glade og livlige børn, beliggende på Sct. Albani Skole. Musikken er en naturlig og vigtig del af vores pædagogiske praksis. Vi arbejder i aldersopdelte grupper om formiddagen og i andre gruppekonstellationer om eftermiddagen. Hverdagen er struktureret og forudsigelig, samtidig med at der er plads til børnenes initiativer, nysgerrighed og medbestemmelse. Alt sammen i samarbejde med børnenes forældre, som vores vigtigste samarbejdspartnere.
Hver formiddag samles vi til musiksamling, hvor vi synger, rimer, danser, leger med sproget, spiller på rytmeinstrumenter m.v. I løbet af året laver vi både små og større koncerter, hvor børnene får mulighed for at opleve glæden ved at skabe noget sammen.
I vores indretning har vi tænkt den hjemlige atmosfære ind, så både børn, familier og medarbejdere oplever et trygt og rart miljø. Vi vægter et åbent, tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde med vores familier højt.
Vi holder meget af at være sammen med børnene på vores nye legeplads, i skoven, i skolegården og de ældre børn tager på ture med letbanen ind til byen for at deltage i mange kulturelle oplevelser.
Som en del af Sct. Albani Skole har vi et tæt samarbejde med skolen og et særligt fokus på at skabe en tryg og meningsfuld overgang fra børnehave til skole.
Du bliver en del af en personalegruppe med stærk faglig bevidsthed og en professionel tilgang til både børn, familier og kolleger. Samtidig værner vi om det nære fællesskab og hjælpsomhed i hverdagen.
Vi søger en pædagog, som
- Har gode mentaliseringsevner og kan møde børn anerkendende og nysgerrigt
- Kan omsætte faglige refleksioner til konkret pædagogisk praksis
- Er stabil og ansvarsbevidst
- Er engageret og initiativrig
- Har interesse for det musiske arbejde med børn og lyst til at lære nyt
- Er fleksibel og samarbejdsorienteret
- Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket, og har erfaring med afholdelse af samlinger
- Arbejder struktureret og kan skabe tydelige rammer for børnene
- Bidrager aktivt til et godt samarbejde med kolleger og familier
- Deltager i alle de daglige opgaver
Vi tilbyder
- En spændende arbejdsplads med musik som en integreret del af det pædagogiske arbejde
- En hverdag, der er præget af faste og forudsigelige rammer – men også hvor der er plads til følge børnenes spor og nysgerrighed
- En hverdag med fokus på nærvær, fællesskab og høj faglig kvalitet
- En spændende arbejdsplads med musik som en integreret del af det pædagogiske arbejde
- Voksne der nyder at være sammen med hinanden og børnene
- Dygtige og engagerede kolleger, som har lyst til at lære nyt, og til at lære fra sig
- Et tæt samarbejde med skolen
- Mulighed for at præge og udvikle den pædagogiske praksis
- Åbent og tillidsfuldt samarbejde med forældrene
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem BUPL/FOA og aftaleenheden ved frie grundskoler
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Lene Held
Tlf.: 61343907
Mail: Lene@sctalbaniskole.dk
Træffes kl. 13-16.30
Eller søg oplysninger på Sct. Albani Skoles hjemmeside
Ansøgning sendes til: Kontor@sctalbaniskole.dk eller
Afleveres personligt til Lene efter aftale, og du får en rundvisning i børnehaven
Ansøgningsfrist: den 16. september 2026
Samtaler afholdes i uge 39
Tiltrædelse: oktober eller november 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig, også selvom du ikke er stærk på musikken, bare du har lyst til at lære og til at deltage
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SCT ALBANI SKOLE, Rømersvej, 5200 Odense V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e4a75007-68a1-44d5-8a93-0605cdbe7bb0