BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en talnørd med flair for sagsstyring? Og kan du se dig selv i rollen som en god økonomisk sparringspartner for vores projektledere? Så er det måske dig, vi mangler i vores økonomiteam.
Du skal ikke have 100% styr på, hvad en landinspektør laver, men kan du motivere og hjælpe vores projektledere med at holde styr på økonomien i deres projekter samt hjælpe dem med at nå deres faktureringsmål? Og er du engageret, ambitiøs og vil du være med til at udvikle og forbedre vores arbejdsgange? Kan du svare ja til ovenstående, så er du allerede godt på vej til at blive en succes i jobbet.
”Ingen dage i Geopartner er kedelige dage”. Sådan har vores chefcontroller, Kirsten, ofte beskrevet sin hverdag i Geopartner. Virksomheden er i konstant udvikling og økonomiafdelingens opgaver og servicefunktioner er med til at skabe rammerne for, at vores virksomhed opnår de allerbedste resultater – for kunderne, for medarbejderne og for Geopartner.
Om jobbet Du bliver en vigtig del af vores økonomiteam, der sammen med dig består af 6 medarbejdere fordelt på vores kontorer i Odense og Skive. Vi er gode til at arbejde sammen i teamet trods den geografiske adskillelse, og værdierne for os som team er: Kvalitet i alt hvad vi laver, samarbejde på tværs og det skal være sjovt at gå på arbejde.
Vi lægger også stor vægt på et tæt samarbejde med de projektledere, vi supporterer, og vi prioriterer derfor at være på Geopartners forskellige kontorer løbende. Du vil med udgangspunkt i kontoret i Odense blive faglig sparringspartner for kolleger/projektledere primært på Sjælland og Fyn omkring den økonomiske del af sagsstyrring og fakturering. Du får brug for dine analytiske evner samt dine kompetencer inden for projektstyring ift. økonomi. Du får stor frihed under ansvar til at løse dine opgaver selvstændigt, og samtidig står et stærkt team bag dig klar til at hjælpe og sparre.
Din dagligdag vil bl.a. byde på følgende opgaver:
• Fakturering/sagssparring med projektledere
• Afstemning og controlling ifm. månedsregnskab
• Assistance ifm. udarbejdelse af budget og årsregnskab
• Opbygning af rapportering i PowerBI
• Ad-hoc rapportering/analyse
• Økonomiske data til ESG-rapport/klimaregnskab
Stillingen er 37 t/uge med flexordning. Du skal have kørekort, da der vil være ca. 2-4 dage pr. måned med besøg på vores sjællandske kontorer alt efter behov.
Om dig Du er åben, engageret, serviceminded og har gode samarbejdsevner, da du skal servicere og samarbejde tæt med vores projektledere. Du kan lide at arbejde selvstændigt og tager ansvar for egne opgaver. Du er analytisk og kan se sammenhæng i komplekse sager.
Vi forventer, at du:
• har en økonomisk uddannelse
• har erfaring med den økonomiske del af projektledelse
• har kendskab til Microsoft office-pakken, særligt Excel og Outlook
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til vores økonomisystem Maconomy, men det er ikke et krav. Det er ligeledes en fordel, hvis du har erfaring med almindelige økonomiopgaver, som lønhåndtering, debitorstyrring, kreditorstyrring m.v., da du vil fungere som backup for den øvrige økonomifunktion.
Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 14. april. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne administrerende direktør Bente Damgaard på tlf. 2020 9871. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Geopartner Landinspektører A/S Rugårdsvej 55 A, Rugårdsvej , 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6014579