Engageret apoteksmedhjælper til basisproduktionen, Sygehusapotek Fyn, OUH

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Til foråret siger vi desværre farvel til 3 dygtige kollegaer, som går på efterløn. Derfor søger vi nu en engageret, ansvars- og kvalitetsbevidst apoteksmedhjælper til en fuldtidsstilling.



Om os

Basisproduktionen varetager en højt specialiseret fremstilling af sterile og ikke-sterile lægemidler til både den specifikke patient og til hele patientgrupper på regionalt plan. For øjeblikket pågår et intenst udviklingsarbejde, hvor det lægemiddelkoncept der skal finde anvendelse på Det nye OUH testes og implementeres. En vigtig del af dette koncept er maskinel dosisdispensering, hvor Basisproduktionen vil komme til at levere færdigpakket medicin til alle afdelinger på OUH, Odense Universitetshospital & Svendborg Sygehus. Arbejdet er kendetegnet ved høje krav til hygiejne, kvalitetssikring og dokumentation for udført arbejde.



Om opgaven

Basisproduktionen gennemgår en større forandring, hvor nye produktionslinjer skal implementeres for at sikre både nuværende og fremtidige patienters behandling. Udover at indgå i produktionerne på de nye linjer vil du ydermere blive en del af vores team ved maskinel dosisdispensering.



Vi skal bruge en kollega, der har kvalifikationer, lyst og mod på at:

  • Arbejde struktureret og overholde deadlines i et hektisk miljø.
  • Visuelt inspicere, etikettere og pakke funktionens produkter.
  • Rydde op og rengøre såvel udstyr som lokaler efter produktion.
  • Give en hånd med på vores lager for råvarer og emballager.
  • Aflevere medicin.


Det anses for væsentligt, at du:

  • Har forståelse for arbejdet med lægemidler efter skrevne forskrifter og retningslinjer.
  • Er omhyggelig med sans for god hygiejne og høj kvalitet.
  • Er fleksibel og besidder gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Kan læse og forstå dansk.
  • Har en god almen fysik.


Produktionserfaring, evt. truck certifikat og kendskab til steril arbejdsteknik er en fordel, men for os er en holdspiller mentalitet altafgørende. Vi værner om sparring, tillid og samarbejdet i mellem kollegerne på hele sygehusapoteket.



Vi tilbyder

Et spændende job, hvor du er med til at gøre en forskel i forbindelse med dispensering og levering af lægemidler – for patientens skyld.



Som nyansat vil du få en grundig oplæring i alle processer. Der vil med tiden være mulighed for flere ansvarsområder og der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i stillingen. Sygehusapotek Fyn er kendt for at have et arbejdsmiljø præget af engagement og fokus på de patienter, der har brug for vores ydelser. Her vil du få en alsidig arbejdsplads med plads til udfoldelse og initiativ, gode kolleger og en fri, åben dialog.



Ansættelsesforhold, ansøgningsfrist og samtaler

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer til opstart den 1. februar 2024 eller snarest herefter. Arbejdstiden vil ligge mellem kl. 6.00 og kl. 20.00, og der vil forekomme arbejde både weekend og helligdage. Der kan forventes at være weekendvagter hver 5. weekend og på helligedage. Ansøgningsfristen er den 17. december 2023.



Der er 3 måneders prøvetid, første gang du ansættes i Region Syddanmark. Løn- og ansættelsesforhold er med udgangspunkt i gældende overenskomst, idet der forventes en forhandling om kvalifikationstillæg i forhold til dine kvalifikationer.



Jobbet søges online på job.regionsyddanmark.dk. ID 227409. Vi afholder samtaler løbende, så send straks din ansøgning.



Sygehusapotek Fyn producerer og indkøber lægemidler til distribution på de fynske sygehuse. Apoteket er organisatorisk en del af Odense Universitetshospital og beskæftiger ca. 330 dedikerede medarbejdere, og omsætter årligt for ca. 1,2 mia. kr. Apotekets produktion omfatter sterile og ikke-sterile lægemidler herunder registrerede lægemidler, produktion til kliniske forsøg og fremstillingen af klar-til-brug lægemidler. I klinisk farmaci arbejdes der tæt sammen med de kliniske afdelinger på OUH om rationel brug af lægemidler.

Apoteket har en større forskningsenhed, som bedriver forskning indenfor afmedicinering, sektorovergange og klinisk forskning.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955431

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet