Engagerede myndighedsrådgiver til Ungerådgivningen

Profilbillede
dato

Har du lyst og mod til at samarbejde med unge om at blive herre i eget liv i forhold til uddannelse, job m.m. eller gøre en forskel for familier med unge, som har alvorlige lidelser eller funktionsnedsættelser? Kan du arbejde systematisk, sætte mål og følge op? Har du evnen til at forene faglighed myndighedsøvelse, udvikling og tværfaglighed? Så er det måske dig, vi søger!

Ungerådgivningen i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen søger erfaren myndighedssocialrådgiver til voksenområdet 18 til 29 år.

Om Ungerådgivningen
Ungerådgivningen er en afdeling med vokseværk og i udvikling. Vi arbejder dagligt sammen med de unge i forhold til at bidrage ind i forvaltningens kerneopgave ved at motivere unge til uddannelse og trivsel.

Ungerådgivningens målgruppe er borgere 15 til 29 år, som har et særligt behov for støtte jf. Barnets lov samt Serviceloven. Målgruppen omhandler blandt andet unge med alvorlige lidelser eller indgribende fysiske/psykiske funktionsnedsættelser, sårbare unge, omsorgssvigt, unge med forbrug af rusmidler og kriminalitetstruede m.fl. 

Ungerådgivningen er en del af Uddannelse 2, som også består af kontaktperson- og bostøtte for unge. Fælles for alle afsnit er at støtte de unge til at opnå selvstændig forsørgelse via uddannelse/job. Der er løbende fokus på ungeledigheden i Odense, og de politiske ambitioner er forsat høje. De unge skal møde kommunen som én sammenhængende indsats.

I Ungerådgivningen er der ansat 63 socialrådgivere. I Ungerådgivningen er vi opdelt i teams, så der er en ungegruppe, der arbejder med unge fra 15 til 18 år (23) år, en specialgruppe, der arbejder med unge med alvorlige lidelser, funktionsnedsættelser og kompenserende ydelser, projektet ”Alle unge skal med 15 til 17 år” samt en gruppe med unge voksne fra 18 til 29 år.

Vores organisation gennemgår mange forandringer, der medfører, at vi løbende har behov for at udvikle os og se nye måder at løse opgaverne på. På ungeområdet 18 til 29 år er vi i proces med at implementere metoden VUM 2.0, som både medfører ændringer i vores fagsystem Nexus og i vores faglige tankegang. VUM 2.0 tager udgangspunkt i recoveryorienteret rehabilitering.

Ungerådgivningen er beliggende i Vindegade, 5000 Odense C – der er ikke tilknyttet gratis parkering til arbejdspladsen.

Om jobbet
Vi yder råd og vejledning ud fra et helhedsorienteret myndighedsperspektiv til unge, som har brug for støtte ud fra Servicelovens bestemmelser. Stillingen er på ungeområdet fra 18 til 29 år.

Ungeområdet 18 til 29 år består af 14 socialrådgivere som varetager en vagtfunktion, en specialfunktion samt en socialfunktion. Vi arbejder efter VUM 2.0 metoden.

Vi søger en kollega til socialområdet, der:

  • Har en relevant faglig baggrund som socialrådgiver og erfaring som myndighedssocialrådgiver
  • Har konstant fokus på den unges udviklingspotentiale fremfor begrænsninger
  • Kan arbejde struktureret, systematisk, helhedsorienteret og har sans for selvstændigt at prioritere i en travl hverdag
  • Har gode kommunikative evner - både i skrift og tale
  • Har kendskab til Housing First og rehabilitering
  • Har en bred viden inden for lovgivningen på området
  • Er fysisk og psykisk robust
  • Har humor og lyst til at bruge den sammen med dygtige kollegaer
  • Kan trives med at have travlt, samt arbejde tværfagligt og helhedsorienteret
Vi tilbyder
  • En spændende arbejdsplads med et godt fagligt miljø og med engagerede og dygtige kollegaer
  • Vi har en uhøjtidelig omgangstone med respekt for hinandens arbejde og forskelligheder 
  • En arbejdsplads i udvikling og bevægelse
  • Tillid under ansvar
  • Vi løfter i flok – ingen kan eller skal løfte alene
  • Ugentlige sagssparringer i eget team samt supervision nogle gange årligt 

I Beskæftigelses- og Socialforvaltningen arbejder vi hele tiden på at udvikle og forbedre en dynamisk feedback-kultur og styrke vores fælles læring og organisationens implementeringsevne. Vi tilbyder således et engageret, tværfagligt miljø, hvor vi sammen tænker i helheder, finder nye veje og til stadighed udvikler vores metoder og kompetencer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse den 1. august 2024. 

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingerne er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sisse Frost på 30 51 61 23 på SMS om at du ønsker en opringning.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 5. juni 2024. Samtaler forventes afholdt den 10. juni 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Vindegade 18, 2., 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6042529

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet