BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om Civica
Civica er Fyns stærke almene boligorganisation med mere end 12.000 boliger fordelt i 131 boligafdelinger. Vi vil være det oplagte boligvalg skabt gennem et varieret udbud af boliger og god beboerservice.
Vores boligudvalg spænder bredt fra ungdomsboliger og familieboliger til seniorbofællesskaber fordelt ud i flere af de fynske kommuner. Hos Civica er vi fremtidsorienterede og forandringsparate. Vores mål er kontinuerlig vækst og udvikling af vores boliger og boligområder.
Som nonprofitorganisation – funderet på et bredt beboerdemokrati – skaber vi rum for det gode liv, trygge hjem og gode fællesskaber. Civica har et særligt fokus på bæredygtighed, både i social, økonomisk og miljømæssig henseende.
Det bidrager positivt til den enkelte beboers liv og til at skabe blandede byer og boligområder. Civica vil være med i front, og vi påtager os det ansvar at bidrage til at løfte den almene sektor ind i en bæredygtig fremtid for kommende generationer.
Civicas værdier er: Fremtidsorienteret – Serviceminded – Medborgerskab
Om afdelingen for Byg og Drift
Du bliver en del af afdelingen for Byg og Drift, som til daglig har ansvaret for samtlige bygge- og driftsmæssige projekter i Civica. Disse opgaver spænder bredt og kan involvere alt fra at agere bygherre på nybyggeri, store renoveringssager som fx omdannelsen af Vollsmose, daglig vedligehold og renovering af eksisterende bygningsmasse, herunder renovering af tekniske anlæg, vinduer, døre, tage mm.
Du kommer til at indgå i teamet sammen med 21 dedikerede kolleger, herunder blandt andet 7 ansatte projektledere på byggesiden samt 9 inspektører på driftssiden, hvor du får god mulighed for sparring, udvikling og hvor hverdagen er præget af godt samarbejde og højt til loftet.
Uddannelsesmæssigt spænder afdelingen bredt, og består blandt andet af 7 ingeniører og 10 konstruktører, hvor de fleste har håndværksmæssig baggrund og med forskellige erfaringsniveauer. Dette sikrer et fagligt stærkt og dynamisk fællesskab, hvor du vil spille en vigtig rolle i forhold til at understøtte den fortsatte udvikling på energiområdet.
Man kan blandt andet læse nærmere om de nuværende projekter via følgende link: https://civica.dk/byggeri-og-renovering/
Projekterne er primært vedligeholdelses- og ombygningssager, som varierer fra helt små projekter til enkelte store projekter op til ca. 20 mio. kr. Civica gør desuden meget ud af intern sparring, hvorfor vi samarbejder tæt med kolleger på tværs af organisationen, som er involveret i bygge- og driftsprojekterne.
Om stillingen som Energikonsulent
Vores nye energikonsulent bliver ansvarlig for at optimere energiforbruget i boligafdelingerne i samarbejde med inspektører og ejendomsmestre samt ansvarlig for planlægning og implementering af den grønne omstilling på energiområdet i Civica i form af konkrete energipolitikker, som Civicas fremtidige arbejde med bæredygtighed vil tage udgangspunkt i.
Du vil være overordnet ansvarlig for at sikre en bedre energiudnyttelse via optimering af eksisterende systemer og implementering af digitale løsninger, der sikrer optimal drift og overvågning
I jobbet som energikonsulent vil der også være opgaver i forhold til sparring på nybyggerier og store renoveringsopgaver (helhedsplaner) på Fyn.
Som energikonsulent i Civica er du projektleder på vedtagne energiprojekter, og varetager koordinering og gennemførelse. I tæt samarbejde med driften og eksterne rådgivere sikrer du, at de bedste idéer og løsninger indarbejdes i projekterne. Du varetager bygherrens roller og ansvar – løsningsorienteret, energisk, økonomisk og professionelt.
Du kommer i den nyoprettede stilling til at spille en vigtig rolle i forhold til at understøtte den fortsatte udvikling på energiområdet, hvor der er fokus på effektivitet og bæredygtighed.
Ansvarsområder i stillingen som Energikonsulent
I rollen som energikonsulent hos Civica vil du arbejde med at udvikle den faglige såvel som den strategiske udvikling af energiområdet. Dine ansvarsområdet vil involvere, men er ikke begrænset til:
Fagligt ansvar
- Kortlægning af energiforbrug i Civica, herunder overvågning af forbrug, opsætning af alarmer, sikring af korrekte data.
- Teknisk sparring med projektlederne, inspektørerne og ejendomsmestre omkring drift, renovering og nybyggeri samt medvirke vedibrugtagning og idriftsætning af nye/renoverede anlæg.
- Projektledelse på energiprojekter herunder udbud og gennemførelse af renoveringsprojekter i afdelingerne i samarbejde med driften.
Strategisk ansvar
- Energiledelse – Ansvarlig for udarbejdelse af energipolitik med målsætninger og handlingsplaner samt tidsplan for implementering
- Ansvarlig for opsætning af energisparemål, identificering og beregning af energibesparelse. Herunder definering af kritiske driftsparametre og input til afdelingernes vedligeholdelsesplaner
- At afsøge muligheder og ansøge om midler til energiforbedringsprojekter gennem EU, fonde m.m.
Faglig erfaring
Du har en relevant uddannelse, f.eks. som energiteknolog, maskinmester, ingeniør eller lignende
Uanset din baggrund har du en god portion erfaring med energiledelse, herunder at arbejde konkret med energipolitikker, og en stærk sans for økonomi, processer og planlægning.
Derudover er det en fordel, hvis du har:
- Kendskab til teknisk byggedrift, energioptimering og arbejde med data (gerne fra anden bygherreorganisation, rådgiver, almene boligorganisation eller entreprenør).
- Forståelse for opbygningen af en eller flere af følgende tekniske løsninger: varmecentraler, varmeanlæg, varmepumper, solcelleanlæg, belysningsanlæg samt ventilationsløsninger.
- Indsigt i byggeriets faser og besidder gode kommunikations- og forhandlingsevner.
Denne rekruttering er assisteret af Capax Recruitment. Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aleksander Lundsted på alu@capax.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
CAPAX RECRUITMENT ApS, Orient Plads, 2150 Nordhavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968203