Energi Fyn: Teknisk designer til fremtidens fibernet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du spille en central rolle i planlægning og dokumentering af fibernettet på Fyn? Kan du sikre, at vores projekter er baseret på korrekte data? Har du erfaring inden for branchen, og lyst til at udarbejde og dokumentere projektmaterialer i tæt samarbejde med vores projektledere? Så er du måske vores nye tekniske designer!

Energi Fyn er Fyns største energiselskab, og vi er 100% ejet af fynboer. Det er både vores mål og opgave at bidrage til udviklingen på Fyn, og en del af denne udvikling handler om at tilbyde fynboerne Danmarks bedste internet. Derfor søger vi en teknisk designer til vores bredbåndsafdeling, som skal være med til at sikre, at vi tilbyder fibernet til alle vores andelshavere, og giver større valgfrihed på vores fibernet.

Du tegner og dokumenterer fremtidens fibernet på Fyn

Som teknisk designer bliver du en del af vores driftsafdeling, som målrettet arbejder på at sikre et stabilt fibernet, samtidig med at vi aktivt understøtter Energi Fyn som en kundefokuseret virksomhed. Du får en central rolle i at dokumentere og planlægge vores net, og sikre at vores projekter er baseret på korrekte data fra vores GIS-system. Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Projektere og dokumentere fiberprojekter
  • Udarbejde dokumentation og netplanlægning af erhvervsforbindelser
  • Udarbejde fiberkredsløb på fiber infrastruktur samt erhvervsforbindelser
  • Konvertere kabel-tv og WDM-dokumentation til PNI
  • Behandle LER forespørgsler
  • Fejlrettelser samt slutdokumentation

Med reference til teamlederen bliver du en del af dokumentationsteamet, hvor du - i tæt samarbejde med vores netplanlægger, projektledere og netværksteknikere - får ansvaret for det passive nets kapacitet og udvidelse. Teamet overvåger, planlægger forstærkningstiltag, projekterer udvidelser og kundetilslutninger samt dokumenterer alt udført arbejde.

Din succes bygger på, at du i løbet af det første halve år kan løse opgaverne selvstændigt med udgangspunkt i Energi Fyns værdier. Du får hurtigt et kendskab til vores designmanual og projektmodel, som du fortroligt anvender i dit daglige arbejde.

Struktureret, detaljeorienteret og relationsskabende

Du er uddannet teknisk designer eller lignende uddannelse - gerne kombineret med erfaring fra tilsvarende stilling. GIS er allerede en del af din værktøjskasse, og har du erfaring med telenet og ledningsregistrering fra forsyningsbranchen er det en klar fordel, men ikke et krav.

Du motiveres af at levere opgaver af høj kvalitet med fokus på detaljen, og er både struktureret og serviceminded i din tilgang.

Du besidder skarpe IT-kompetencer, mestrer Excel, og din digitale metode bidrager til optimering af arbejdsgange. Du trives med en hverdag, hvor opgavernes prioritering kan ændre sig, ligesom du forholder dig objektivt til fakta og baserer dine beslutninger på dine systematiske analyser.

Du holder af at skabe relationer til både kolleger og samarbejdspartnere, hvor du formår at skabe plads til den konstruktive og ærlige dialog. Du trives i et miljø, hvor vi sammen har fokus på at skabe resultater, og så har du lyst til at udvikle dig som teknisk designer i et moderne energiselskab, der bl.a. sikrer fibernet til fynboerne.

En dynamisk og udviklende afdeling

Du får en moderne og velkonsolideret energikoncern i ryggen og et team på 13 kompetente kollegaer, hvoraf dine nærmeste kollegaer er fire tekniske designere. Du kommer til at indgå i et åbent kontormiljø, hvor vi i fællesskab har fingeren på pulsen og vægter vidensdeling højt - både i forhold til opgaver og i forhold til egen og andres trivsel.

Med udgangspunkt i en helhedsorienteret, værdiskabende og lønsom tilgang prioriterer vi et godt samarbejde samt den enkeltes faglige og personlige udvikling. Derfor søger vi en teknisk designer, der både fagligt og menneskeligt passer til vores værdier: Ansvarlig, Engageret og Udvikling.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Energi Fyn, Sanderumvej 16, 5250 Odense SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.energifyn.dk/information/job-og-karriere/ledige-stillinger/?hr=show-job/160857&linkref=131471&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898787

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet