Energi Fyn: Rekrutteringskonsulent til HR i Energi Fyn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du sidde i en nøglefunktion, som understøtter Fyns største energivirksomhed med at skabe succes og resultater? Brænder du for rekruttering og at finde det helt rigtige match? Så er du måske vores nye rekrutteringskonsulent.

Energi Fyn er Fyns største energiselskab, og vi sikrer elforsyningen til 215.000 fynboer. Vi er 100% ejet af fynboer, og det er vores mål og opgave at bidrage til udviklingen på Fyn. Vi er en del af energisektoren, som er under stor forandring på grund af den grønne omstilling, hvilket i høj grad påvirker efterspørgslen på elektrificering af vores hverdag.

Vi søger en dygtig rekrutteringskonsulent, som kan understøtte denne udvikling.


Fokus på rekruttering og fastholdelse

Som rekrutteringskonsulent får du selvstændigt ansvar for at drive en række rekrutteringsprocesser, og varetage alle elementer forbundet med den enkelte rekruttering. I tæt dialog og samarbejde med organisationens ledere og chefer, skal du udarbejde kravspecifikationer, skrive stillingsopslag, screene kandidater, gennemføre og give feedback på tests, afvikle samtaler samt udarbejde ansættelsesbreve. Energi Fyn er på en spændende rejse: alene i 2024 forventer vi at vækste med ca. 30 nyansættelser, og dertil kommer den almindelige personaleomsætning - en opgave, du skal løfte i tæt samspil med vores to HR- og rekrutteringskonsulenter.

Tænder du på detaljer, oversigt og struktur?

Vi søger en kandidat med en videregående uddannelse inden for HR og minimum 2 års erfaring med rekruttering. Du er vant til at se det store billede og din struktur sikrer, at du indsamler de vigtige oplysninger. Du sætter dig nemt ind i, hvilken branche du arbejder med og dermed hvilken type medarbejder, der er tale om; lige fra håndværkeren til den akademiske specialist. Du er i stand til at drøfte branchen med kandidaten med en vis grad af forståelse for, hvad stillingen helt konkret indeholder. Du er systematisk i din tilgang til arbejdet, og har fokus på den gode kandidatoplevelse.

Som person er du imødekommende, tillidsskabende, selvstændig og har et rigtig godt kendskab til mennesker. Du arbejder struktureret, engageret og vedholdende. Du er nysgerrig og relationsskabende af natur.
Din succes afhænger af din evne til at forstå forretningen og anvende Energi Fyns systemer samt etablere dig som en tillidsskabende og fagligt dygtig HR-sparringspartner i koncernen.


En ambitiøs HR-afdeling i en velkonsolideret energikoncern

HR-afdelingen er kendetegnet ved høj faglighed og seriøsitet. Vi supporterer forretningen igennem tillid, faglighed og samarbejde. Vi er fem kolleger, der sammen skaber et fællesskab, hvor man altid kan forvente støtte og sparring, tillid og en meget høj grad af respekt. Vi har en uformel og humoristisk tone med plads til både dyb seriøsitet og masser af latter. Vores dør står altid åben, og du kan forvente, at du hurtigt bliver en del af afdelingen og får stor indflydelse på stillingens indhold og udvikling.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Energi Fyn, Sanderumvej 16, 5250 Odense SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.energifyn.dk/information/job-og-karriere/ledige-stillinger/?hr=show-job/162661&linkref=135072&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907271

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet