Bliv oversygeplejerske i børne- og ungdomspsykiatrien i Odense

dato

Den ene af vores to dygtige oversygeplejersker skal have andre opgaver i afdelingen, og vi søger en ny oversygeplejerske til vores Dag- og døgnafsnit i Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark, Odense.

Døgnafsnittet har 17 senge fordelt på åbne og lukkede pladser og patienter i aldersgruppen 5-17 år. Derudover har vi plads til seks dagpatienter i alderen 5-13 år. Afsnittet fungerer som et samlet afsnit, og det er organiseret i to teams, Almen team og Spiseteam, hvor du og din oversygeplejerskekollega deler ledelsen med egne ansvarsområder.

Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark er en afdeling med en vision om at drive en børne- og ungdomspsykiatri på internationalt niveau. Afdelingen arbejder med afsæt i Psykiatrisygehusets udviklingsplan og Den Syddanske Forbedringsmodel. Med udgangspunkt i dette, og med "patienten først – indsatsen," fordres en mere kliniknær og nærværende ledelse, og vi arbejder med ugentlige tavlemøder og datadreven ledelse.

Der vil være et tæt samarbejde med din lederkollega, afsnittets overlæge samt de øvrige funktionsledere. Derudover indgår du i afdelingens samlede ledergruppe.

Vi ønsker en oversygeplejerske med børne- og ungdomspsykiatrisk erfaring og/eller kendskab til behandlingspsykiatri i åbent og lukket regi.

En oversygeplejerske der kan:

  • Samarbejde med afsnittets overlæge og oversygeplejerske samt koordinere og tilrettelægge en optimal indsats med patienten i centrum. Dette med fokus på, at der er sammenhæng mellem kompetencer, opgaver og ressourcer
  • Støtte og styrke personalet i arbejdet med at nedbringe tvang
  • Holde fokus på inddragelse af patienter og pårørende
  • Har særlige kompetencer i forhold til at medvirke til et godt arbejdsmiljø og øge den sociale kapital
  • Sikre god vagtplanlægning, skabe struktur og overblik og en sikker drift
  • Understøtte og udvikle faglige indsatser i et tværfagligt samarbejde
Oversygeplejerskens ansvarsområde Som oversygeplejerske refererer du til afdelingsledelsen og indgår i afdelingens ledergruppe. Du har personaleansvar for alt ikke-lægefagligt klinisk personale i dit funktionsområde; herunder at afholde MUS-, omsorgs- og ledelsessamtaler samt sikre fokus på det gode arbejdsmiljø og reduktion af sygefravær. Du har et særligt ansvar for vagtplanlægning, og du skal kunne tage ansvar for akut fremmøde-, afspadserings- og ferieplanlægning inden for de givne økonomiske rammer.

Inden for de rammer, der udstikkes af afdelingsledelsen, sikrer du blandt andet, at krav til aktivitet og kvalitet overholdes, at ressourcerne udnyttes optimalt - og at gældende regler, bestemmelser og instrukser overholdes.

Stillingen ønskes besat pr. den 1. marts 2025 eller efter aftale.

Vi tilbyder Du kommer til at indgå i et dynamisk og inspirerende samarbejde med dygtige kollegaer med vægt på et tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø.

Du vil også indgå i en engageret ledergruppe, og du vil blive en del af en spændende hverdag, hvor alle initiativer har et eneste formål - at sikre patienter og pårørende den bedst mulige behandling.

Naturligvis sikrer vi en god introduktion og en mentor.

Vores forventninger til dig

  • Du har evt. dokumenteret ledelseserfaring fra en lignende stilling, og du er uddannet sygeplejerske
  • Du har relevant lederuddannelse eller interesse for at erhverve lederuddannelse
  • Du har erhvervet, eller er indstillet på at gennemføre, Region Syddanmarks uddannelse i forbedringsledelse
  • Du har erfaring med at arbejde med Den Syddanske Forbedringsmodel
  • Du er resultatorienteret og kan opstille klare og tydelige mål for funktionen, og du har erfaring med driftsplanlægning og økonomistyring
  • Du har mod på udfordringer og en hverdag i konstant forandring
  • Du har fokus på medarbejderudvikling og motivation, og du behersker coaching og daglige supervisions- og vejledningskompetencer
  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Du kan holde mange bolde i luften og prioriterer din indsats
Hvis du vil vide mere Vi håber, at du er blevet inspireret til at søge stillingen. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Trine Zier Bro på telefonnummer 99 44 86 00 eller på mail: trine.zier.bro@rsyd.dk. Du kan læse mere om vores afdeling på www.psykiatrienisyddanmark.dk

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået mellem den respektive faglige organisation og Regionernes Lønnings- og takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse. Det betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder.

Din ansøgning Ansøgningsfristen er den 17. februar 2025, og ansættelsessamtaler afholdes den 20. februar 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Børne- og ungdomspsykiatri Odense, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4dffda75-dbc8-4763-9350-61f716cc595f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet