Vi søger engageret og fleksibel sundhedsadministrativ medarbejder til vores Gynækologisk Obstetriske afdeling på Odense Universitetshospital.
Du bliver en del af et stærkt hold med 28 dedikerede kollegaer, der arbejder tæt sammen for at sikre den bedste behandling og service til vores patienter i den obstetriske del af afdelingen.
Arbejdsopgaver: Stillingen er på 37 timer ugentligt, med arbejdstid på hverdage mellem kl. 7.00 og 17.00. Opgaverne omfatter både gængse sundhedsadministrative opgaver med koordinering, registrering og kommunikation samt de mere specialespecifikke opgaver, når et patientforløb bliver til to.
Om afdelingen:
Vores afdeling er en stor universitets- og specialeafdeling, som årligt varetager:
- 80.000 ambulante kontakter
- 10.500 indlæggelser
- 4.700 fødsler
I vores afdeling lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø, omgangstonen er præget af humor og gensidig respekt. Vi tror på, at tværfagligt samarbejde er nøglen til at finde nye og bedre løsninger.
Hos os er fordelene:
- Gode muligheder for at præge arbejdsgange og opgaveløsning
- Godt tværfagligt samarbejde
- Opdaterede vejledninger som støtte i oplæring og hverdagen
- Mulighed for flekstid
- Fantastiske kollegaer
Vi søger en sekretær, der:
- Har en værdsættende og anerkendende tilgang til både patienter og samarbejdspartnere
- Er fleksibel og har en positiv indstilling til kontinuerlig udvikling af opgaveløsningen
- Har et godt overblik og kan være den røde tråd i arbejdet
- Motiveres af at løse opgaver, der gør en forskel for patienter, pårørende og samarbejdspartnere
Ved ansættelse vil der blive indhentet børneattest.
Er du interesseret? Så send din ansøgning og CV til os snarest. Vi holder ansættelsessamtaler torsdag den 30. januar.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Solveig Jensen på 2135 3207 eller mail: solveig.jensen@rsyd.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b8005abd-830e-413f-ba0b-62fd06d7f6cf