BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du mod på at medtage ansvar for den overordnede strategiske planlægning af fibernettet? Vil du være bindeled mellem mange interne og eksterne partnere? Så er muligheden for at få indflydelse på den fremtidige udformning af fibernettet på Fyn.
Energi Fyn er Fyns største energiselskab, og vi er 100% ejet af fynboer. Det er både vores mål og opgave at bidrage til udviklingen på Fyn, og en del af denne udvikling handler om at tilbyde fynboerne Danmarks bedste internet. Derfor søger vi en netplanlægger til vores bredbåndsafdeling, som skal være med til at udvikle vores fibernet.
Som netplanlægger bliver du en del af vores driftsafdeling, som målrettet arbejder på at sikre et stabilt fibernet, samtidig med at vi aktivt understøtter Energi Fyn som en kundefokuseret virksomhed.
Med reference til teamlederen får du ansvaret for at planlægge og optimere vores fibernet, samtidig med at du er bindeleddet mellem net teknik og infrastruktur. Du er med til at vurdere og planlægge ændringer af fibernettet - både udbygninger og omlægninger - ud fra en økonomisk og teknisk tilgang.
Dine vigtigste opgaver bliver, at:
- Analysere og vurdere fremtidige behov for net omlægning og –udbygning.
- Gennemføre strategiske effektiviseringer / optimeringer af eksisterende fibernet.
- Ansvarlig for projektering af vejforlægninger og andre ændringer af nettet.
- Være bindeled mellem Dokumentation, Projekt og resten af Drift.
- Budgetansvarlig for projekter
Du får et tæt samarbejde med mange interessenter, samarbejdspartnere og vores interne afdelinger, herunder særligt vores projekt- og salgsafdeling i Bredbånd, som du dagligt er i tæt dialog med.
Din succes bygger på, at du i løbet af det første halve år opnår en bred indsigt i infrastrukturen af fibernettet og har indarbejdet Energi Fyns værdier i din opgaveløsning. Du begynder at skabe et overblik over fibernettet, og på længere sigt bidrager du selvstændigt med at forbedre og optimere nettet.
Overblik og erfaring
Din uddannelse er ikke afgørende, det er din erfaring med - eller en grundig viden og indsigt i dokumentationsopgaven til gengæld. Du har en økonomisk forståelse for opbygningen af fibernet og en solid teknisk forståelse for opbygningen af et P2P fibernet.
Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med ressource- og produktionsplanlægning, da du får ansvaret for at prioritere ressourcer til både nuværende og nye opgaver - og meget gerne kendskab til LER-processer, lovgivning og erfaring med projektledelse.
Du har altid overblik og konstant øje for kvalitet og indfrielse af opgavernes succeskriterier. Du kommunikerer klart og tydeligt, hvor får energi af at interagere med mange interessenter i forskellige sammenhænge og af at levere en god service. Du arbejder struktureret, systematisk, analytisk og det er tydeligt for dine kolleger, at denne arbejdstilgang er naturlig for dig. Som menneske er du vedholdende og empatisk, mens du kan holde hovedet koldt i en til tider hektisk hverdag. Du bidrager med sparring, en god portion humor og godt humør i en uformel afdeling.
En ambitiøs energikoncern med kunden i fokus
Du får en moderne og velkonsolideret energikoncern i ryggen og et team af kompetente kollegaer, der i fællesskab arbejder ud fra en kommerciel tilgang med kunden i fokus. Du kommer til at indgå i et åbent kontormiljø, hvor vi i fællesskab har fingeren på pulsen og vægter vidensdeling højt - både i forhold til opgaver og i forhold til egen og andres trivsel.
Vi tilbyder en spændende hverdag med en bred kontaktflade både i forhold til kunder og kolleger. Du får en selvstændig og ansvarsfuld stilling med mulighed for både personlig og faglig udvikling.
Med udgangspunkt i en helhedsorienteret, værdiskabende og lønsom tilgang søger vi en netplanlægger, der fagligt og menneskeligt passer til vores værdier: Ansvarlig, Engageret og Udvikling.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Energi Fyn, Sanderumvej 16, 5250 Odense SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.energifyn.dk/information/job-og-karriere/ledige-stillinger/?hr=show-job/162900&linkref=135461&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908094