Elever til IT-supporter- og datateknikeruddannelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du vild med IT, og er du klar på at yde en god service? Er du engageret og kan du tage ansvar for egen læring og uddannelse? Så er du måske vores nye elev!

Odense Kommunes IT-Drift søger en datateknikerelev med speciale i infrastruktur og to IT-supporter-elever. Ansættelse er den 1. januar 2023 eller hurtigst muligt herefter.

Om os
IT-Drift er en del af Økonomi og Digitalisering i Odense Kommune. Vi er godt 60 medarbejdere, der supporterer den daglige drift af servere og netværk, software, hardware og telefoni. Vi har ansvaret for ca. 800 servere og ca. 7000 pc’ere. Vi har p.t. seks IT-supporter- og datateknikerelever ansat.

IT-supporterelev
Som IT-supporterelev hos os vil du indgå i turnusordning. Turnusordningen veksler mellem onsite support i ”marken” hos brugerne og telefonisk/personlig support i helpdesk og strakssupport. Senere i din uddannelse vil du få erfaring med backend-opgaver såsom netværk og servere mm.

Datateknikerelev
Som datateknikerelev vil du komme til at arbejde med bl.a. konfiguration og skift af netværksudstyr, håndtering af firewall-regler, udskiftning/opsætning mm. af Cisco netværksudstyr, deltagelse i projekter og diverse ad hoc opgaver.

Om dig
Du har bestået grundforløbet til IT-supporteruddannelsen senest ved uddannelsesstart hos Odense Kommune. Som person skal du have lyst til at udvikle dig både personligt og fagligt, og have lyst til at lære nyt. Vi søger elever, som tager ansvar for egen læring, og kan arbejde selvstændigt og struktureret.

Du er serviceminded og kan give brugerne en god oplevelse samt bevare overblikket i en travl hverdag. Du vil komme til at indgå i et team af fagligt dygtige og engagerede medarbejdere.

Vi tilbyder
En elevstilling i et moderne og uformelt miljø med engagerede kolleger, der har humor og et godt arbejdsfællesskab. Vi har ordnede arbejdsforhold og flekstid.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er på 37 timer om ugen. Du får løn i hele uddannelsesperioden.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Mads Holmstrøm på tlf. 2447 3717 eller Niels D. Rasmussen på tlf.2120 6303.

Praktisk
Ansøgningsfrist er mandag den 20. november 2023. Vi forventer at holde samtaler i uge 48 og 49. Husk at angiv, hvilken stilling du søger.
Det er vigtigt, at du vedlægger relevant dokumentation som fx grundforløbsbevis, udtalelser m.m. Hvis du endnu ikke har modtaget dit eksamensbevis, så vedhæft dine standpunktskarakter.

Er du fyldt 25 år, skal du kontakte en erhvervsskole med henblik på at få lavet en realkompetencevurdering (RKV), som skal vedlægges din ansøgning. Hvis du allerede har fået lavet en RKV, skal den vedlægges.

Din ansøgning bliver ikke vurderet uden dokumentation

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Flakhaven 2, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937692

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet