Ejendomsadministrator

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til en spændende stilling
som Ejendomsadministrator?

Her kan du få en attraktiv stilling indenfor ejendomsbranchen, som en del af en succesfuld virksomhed...

For Barfoed Group i Odense søger vi en person med flair for tal og sans for høj kvalitet. Du bliver en del af et velfungerende team på 5 boligadministratorer i Nedergade. Derudover er der også et stærkt team af erhvervsadministratorer.

Som Ejendomsadministrator får du en vigtig rolle, som teamspiller på holdet, og du får samtidig et tværfagligt samarbejde på tværs i organisationen, med både teknisk afdeling, økonomiafdeling og udlejningsafdeling. Teamet hjælper og tager over for hinanden på mange forskellige opgaver. Der eksisterer et godt samarbejde, samt et konstruktivt og udviklende arbejdsmiljø, hvor alle bidrager med deres mening og arbejder i fællesskabets interesse i dagligdagen.

Barfoed Group besidder en stor portefølje af ejendomme, hvorved der naturligt opstår opgaver løbende.

Hvem er du?
Som person er du struktureret, og har let ved at få overblik over opgaverne. Det er naturligt for dig at have fokus på opgaven og du er god til at påbegynde- og afslutte opgaver. Det er vigtigt, at du er god til at kommunikere imødekommende og konstruktivt med kollegaer og lejere, og forstår at skabe respekt omkring din person. Dit service- og kvalitetsniveau er højt og dine samarbejdsevner er stærke, hvilket gør dig til en dygtig teamplayer.
Du motiveres af at løse forskelligartede opgaver, små som store, med sans for detaljen og tager ansvar for egne præstationer og resultater.

Du har en relevant erfaring med regnskab og MS Office Pakken incl. Excel og Word. Det er en fordel hvis du har erfaring med UNIK Bolig4.

Primære opgaver

  • Servicering af lejerhenvendelser
  • Kommunikation med lejerne om forskellige lejerforhold
  • Månedlige betalingspåmindelser for boende lejere med opfølgning
  • Flytteopgørelser
  • Udarbejdelse og udsendelse af forbrugsregnskaber
  • Behandling af eventuelle huslejenævnssager i forbindelse med forbrugsregnskaber
  • Opkrævning af særskilte fakturaer
  • Administrative opgaver i forbindelse med 1 og 5 års gennemgang af ejendomme
  • Varslinger i forbindelse med indhentning af energimærkning på ejendommene


Birn+Partners anbefaler...
Det er en fornøjelse at komme hos Barfoed Group. Man er ikke i tvivl om, at der er styr på alle detaljer. En synlig og anerkendende ledelse, og en driftig, udviklende virksomhedskultur med fokus på perfektion, kvalitet og service. En virkelig anbefalelsesværdig arbejdsplads for dig som har lyst til at arbejde i lækre omgivelser med dygtige, dedikerede og stolte kolleger, der vil gøre alt for at hjælpe dig i gang som deres nye kollega.


Barfoed Group P/S

Familieejet virksomhed med stærkt fællesskab
Dygtige og passionerede medarbejdere med et professionelt kendskab til – og interesse i – at drive og udvikle ejendommene. Det er en af hovedårsagerne til, at Barfoed Group er anerkendt, som en professionel og troværdig ejendomsadministration. Service er nemlig et nøgleord for virksomhedens cirka 120 medarbejdere, der alle sammen bidrager til at skabe et arbejdsmiljø, som er præget af ordentlighed, højt humør og et stærkt socialt fællesskab.

Barfoed Group har sit domicil i Nedergade, hvor ca. 35 medarbejdere har den daglige arbejdsplads.

Barfoed Group drifter, udvikler og udlejer egne ejendomme, og den daglige drift og vedligeholdelse varetages af selskabets egne håndværkere, samt administrations- og servicemedarbejdere.

Barfoed Group har et kontinuerligt og løbende fokus på at udvikle virksomheden, og afsøger nye veje for at nå virksomhedens ambitioner om at være en af de førende privatejede ejendomskoncerner i Danmark.

Barfoed Groups samlede ejendomsportefølje er vurderet til ca. 10 Mia. DKK.

Porteføljen, der primært består af ejendomme i Odense, Fredericia og Hovedstadsområdet er på i alt ca. 4.000 boliglejemål og 500 erhvervslejemål.

Du kan læse mere om virksomheden her: https://barfoedgroup.dk

Er du interesseret i stillingen?

Vi gør det nemt for dig at vise interesse for denne spændende stilling. Du bedes blot uploade dit CV, via ”Søg stillingen”. Du skal ikke lave en ansøgning. Såfremt dit CV matcher stillingen, tager vi en dialog snarest.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Birn+Partners, Lysholt Allé, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5983939

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet