Kan du lide at arbejde med almindelige lageropgaver som pluk af ordrer og varemodtagelse? Kan du samtidig håndtere mere komplekse opgaver og have flere bolde i luften på samme tid? Så er det måske lige dig, vi står og mangler.
Vi kan tilbyde et spændende og afvekslende lagerjob, hvor der er tværfagligt samarbejde med apotekets øvrige funktioner. På lageret arbejder vi både selvstændigt og i teams.
Som en del af arbejdet vil du sammen med dine kollegaer sørge for at finde og pakke lægemidler til OUH’s afdelinger. Derudover vil du have arbejdsopgaver i både varemodtagelsen og forsendelsen.
Det er ikke et krav, at du har erfaring med lagerarbejde, idet vi sørger for din oplæring.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
- Har et godt overblik og en struktureret, løsningsorienteret tilgang til dine arbejdsopgaver.
- Er vant til at bruge IT som arbejdsredskab.
- Trives med at arbejde både selvstændigt og som en del af et team.
- Er imødekommende, engageret og bidrager til en positiv, humoristisk og professionel arbejdsatmosfære.
- Har stærke kompetencer inden for service og kommunikation.
- Har en god fysik, da jobbet indebærer, at du går og står meget i løbet af arbejdsdagen, samt håndterer opgaver med tungere løft.
- Har truckcertifikat.
Ansættelsesforhold:
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Den fordeles i tidsrummet 6.00-16.00, mandag til fredag.
Løn- og ansættelsesforhold følger gældende FOA overenskomst.
Ved første ansættelse i Region Syddanmark er der tre måneders prøvetid.
Tiltrædelse: 1. april 2026 – eller gerne tidligere, hvis det er muligt.
Du kan læse mere om Sygehusapoteket på www.ouh.dk/sygehusapotek.
Ansøgning mv.:
Stillingen skal søges online på job.regionsyddanmark.dk nr. 234691
Ansøgningen vedlægges et CV.
Ansøgningsfrist er den 4. februar 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 8 og 9.
Da vi er i den heldige situation, at der erfaringsmæssigt er meget stor interesse for denne type af stillinger, har vi desværre ikke mulighed for at have telefonisk kontakt med ansøgere forud for modtagelsen af ansøgninger.
Sygehusapotek Fyn producerer og indkøber lægemidler til distribution på de fynske sygehuse. Apoteket er organisatorisk en del af Odense Universitetshospital og beskæftiger ca. 340 dedikerede medarbejdere, som omsætter årligt for ca. 1,5 mia. kr. Apotekets produktion omfatter sterile og ikke-sterile lægemidler herunder registrerede lægemidler, produktion til kliniske forsøg og fremstillingen af klar-til-brug lægemidler. I klinisk farmaci arbejdes der tæt sammen med de kliniske afdelinger på OUH om rationel brug af lægemidler.
Apoteket har en større forskningsenhed, som bedriver forskning indenfor afmedicinering, sektorovergange og klinisk forskning.
S
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6b697dfe-5ec5-4ea9-b4ec-dc4cffc149d1