BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at være en del af en personalegruppe, hvor faglighed og arbejdsglæde går op i en højere enhed, så søger vi en sygeplejerske pr. 1. februar.
Vi har en delestilling ledig i vores sygeplejeambulatorie og sengefællesskabet MCS, som lige nu består af to afsnit, MCS1 og MCS2, med 34 sengepladser. På det nye OUH vil afsnittene blive lagt sammen til et.
Stillingen er på 30-37 timer, alt efter hvad du ønsker. Weekendvagt hver 2. eller 3. weekend.
Hvis du finder det interessant med en delestilling mellem sengeafsnittet og det ambulante dagafsnit, kan vi også tale om det. I så fald vil din ansættelse være fordelt med:
- 1/3 af arbejdstiden på vores sengeafsnit MCS
- 2/3 af arbejdstiden i Dagafsnittet
Vores sengefællesskab består af 3 teams – endokrinologisk, rheumatologisk og gastroenterologisk team, hvor der varetages højtspecialiseret behandling af patienter inden for diabetes, endokrine lidelser, gigt- og bindevævslidelser samt lidelser i mave-tarm kanalen.
I Mave-Tarm Medicinsk Dagafsnit varetages sygepleje til patienter primært med kronisk tarmbetændelse, leverlidelser samt neuroendokrine tumorer. Opgaverne er mangeartede og består blandt andet af behandling med biologiske lægemidler, selvstændige sygeplejekonsultationer samt assistance ved og observation efter leverbiopsi og ascitesdrænage.
Du vil blive tilknyttet ét af specialerne, som vil være din base i en lang periode. På længere sigt forventer vi, at du er indstillet på at tilegne dig kompetencer inden for de øvrige specialer.
Vi tilbyder
- Engagerede og kompetente kolleger som sætter fagligheden højt
- Struktureret introduktions- og oplæringsprogram med undervisning i specialerne
- Faglig sparring og udvikling – altid med patienten først
- Fokus på det gode arbejdsmiljø hvor ordentlighed og godt humør vægtes højt
- Nærværende og anerkendende ledelse
- Brænder for klinisk sygepleje
- Er fleksibel og positiv overfor nye tiltag og tager ansvar for egen læring
- Er indstillet på at arbejde engageret og fordybe sig
- Vil bidrage til det gode arbejdsmiljø med faglighed, ordentlighed, omstillingsparathed og et godt humør
Hør mere:
Kontaktoplysninger:
Du er meget velkommen til at ringe til oversygeplejerske Charlotte Riddersholm, oversygeplejerske Lukas L.K.H. eller chefsygeplejerske Jane Brudvig-Lauridsen, hvis du gerne vil vide mere om stillingen. Efter aftale giver vi også gerne en lille rundvisning og uformel snak om indholdet i stillingen, så du har de bedst mulige forudsætninger for at vurdere, om det er rette stilling for netop dig.
Løn- og ansættelsesforhold:
Aflønningen sker efter overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Region Syddanmark. Hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, er der 3 måneders prøvetid.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist d. 2. januar 2024
Vi ansætter løbende så send din ansøgning, gennem linket i jobannoncen, med det samme.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960853