Dygtig lærer med socialpædagogiske evner til Hollufgårdskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hollufgårdskolen søger en dygtig dansk- og engelsklærer, der samtidig brænder for det socialpædagogiske område. Vi er et undervisningstilbud for unge mellem 7. -10. klasse med socio-emotionelle udfordringer. Vi har fokus på at udvikle de unges faglige, personlige og sociale kompetencer.

UngOdense søger en dygtig dansk- og engelsklærer til Hollufgårdskolen, der er en del af UngOdenses særlige læringstilbud. Stillingen er med tiltrædelse den 1. april 2024.

Om os
Hollufgårdskolen er et skoletilbud for unge med socio-emotionelle udfordringer i alderen 7. – 10. klasse. Vores mål er altid, at få vores unge godt videre i uddannelse og/eller job. Vi underviser oftest 1-1, men har også stort fokus på de unges sociale kompetencer, hvorfor vi sætter de unge sammen så meget som overhovedet muligt.

Vi er pt. normeret til 8 elever, og et personale på 8, der er fordelt mellem pædagoger og lærere. Arbejdet med den enkelte elev tager udgangspunkt i en individuelt tilrettelagt plan, hvor der er fokus på de personlige, sociale og skolefaglige kompetencer.

Vi underviser i dansk, engelsk, matematik, hjemkundskab, samfundsfag og historie, men tilbyder også vores unge undervisning i andre fag, hvor det giver mening ift. deres interesser og videreuddannelse. Pædagogisk læner vi os op ad den miljøterapeutiske tankegang og forståelse. Hollufgårdskolen er en del af dagundervisningen i UngOdense, der rummer flere forskellige særlige læringstilbud samt 10. klasser.

Om jobbet
Du vil blive en del af et selvstyrende team, der arbejder tæt sammen om at bringe den enkelte unge i trivsel og læring. Elevernes udfordringer, der ofte er komplekse og omfattende, gør at vi skal møde dem med en struktureret hverdag præget af tryghed og tillid. Vi har en anerkendende tilgang til de unge, der er præget af en konfliktnedtrappende pædagogik og sigter altid mod at forstå, hvad der ligger bag en given handling og adfærd.

Vi prioriterer at opbygge stærke relationer til vores elever – og inddrager gerne mange forskellige former for ressourcer og personer for at styrke elevernes udvikling. Vi tror på, at alle børn og unge gør det bedste, de kan, når de kan. 

Over de sidste par år har Hollufgårdskolen haft stor fokus på at opbygge en stærk teambaseret faglig kultur, hvor der er mod og vilje til at afprøve nye metoder og tænke læring på nye måder i et tillidsfuldt teamsamarbejde.

Vi tilbyder

  • En masse skønne unge mennesker
  • Et job med mange udviklingsmuligheder
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • Stor indflydelse på den daglige opgaveløsning samt den fortsatte udvikling af UngOdense
  • En arbejdsplads, der vægter høj social kapital
Om dig
  • Du kan inspirere og motivere de unge til at engagere sig i din undervisning og andre aktiviteter, du sætter i gang
  • Du kan gribe de unge, der har brug for en anderledes form for undervisning
  • Du har erfaring med og brænder for arbejdet med unge i udsatte positioner 
  • Du er anerkendende, tydelig og struktureret
  • Du er dygtig til at skabe stærke og værdifulde professionelle relationer, får energi af at være sammen med de unge og kan håndtere en uforudsigelig hverdag
  • Du ser på de unge med stor rummelighed, har god humor og en positiv tilgang
  • Du ser styrken i at løfte i fællesskab og samarbejde med andre faggrupper, eksterne samarbejdspartnere og forældre
  • Du er omstillingsparat og fleksibel i en mangfoldig hverdag, hvor der ofte er behov for utraditionelle løsninger
  • Du er engageret, ansvarlig og respektfuld som teammedlem og samarbejdspartner
  • Du er indstillet på at samarbejde med UngOdenses andre læringstilbud
UngOdense
UngOdense er den kommunale ungdomsskole i Odense, som varetager drift, udvikling 
og koordinering af: ungdomscentre, temabaserede aktivitetssteder, dagundervisning, 
fritidsundervisning, fritidsvejledning, events og aktiviteter lokalt og på byplan. Alle 
aktiviteter er målrettet børn og unge mellem 11 – 18 år i Odense Kommune.

UngOdense har et ungesyn, hvor vi bestræber os på, at alle unge skal opleve sig set, 
hørt, forstået og taget alvorligt – og vi tror på, at alle unge gerne vil deltage, udvikle sig 
og bidrage, hvis de får mulighed for det.

UngOdense bliver brugt af cirka 4.500 børn og unge og har 280 fastansatte medarbejdere og ca. 150 timelønsansatte. Du kan læse mere om os på UngOdenses hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre nærmere om stillingen, så kontakt områdeleder Lorea Alberdi Platz på 20 37 64 77.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er søndag den 18. februar 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 26. februar 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Niels Bohrs Allé 210, st., Tornbjerg, 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979866

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet