Møntergården i Odense er et museum om Odense og Fyn, og i december er der mange juleaktiviteter på programmet, f.eks. et fint dukketeater: “Kejserens nye Klæder” af H.C. Andersen. Besøgende på museet kan se forestillingen, som spiller på forskellige tidspunkter i december.
Forestillingen “Kejserens nye Klæder” er det kendte og elskede eventyr af eventyrdigteren H.C. Andersen. Kejseren narres af to skræddere til at tro, at han går rundt i de fineste klæder, men i virkeligheden har han slet ikke noget på. Alle lader som om, at kejseren er flot klædt på, og dem der ikke kan se det, duer ikke til deres embede, eller er dumme.
Forestillingen byder på humor, musik, og undersøger dumhed og smålighed som temaer.
Kejserens Klæder kan opleves i Møntergården på disse tidspunkter:
4. – 5. december
- kl. 10:30 – 11:00
- kl. 12:30 – 13:00
- kl. 14:00 – 14:30
11. – 12. december
- kl. 10:30 – 11:00
- kl. 12:30 – 13:00
- kl. 14:00 – 14:30