Driv udvikling af oplevelsestilbud i Odense og vær med til at styrke byens tiltrækningskraft!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at tiltrække flere turister til Odense gennem et tæt samarbejde med byens attraktioner og kulturinstitutioner? - Vi leder efter dig, som motiveres af at udvikle og skabe sammenhæng i byens mange oplevelsestilbud til glæde for borgere og gæster.

Odense har for alvor markeret sig som en attraktiv by at besøge for både nationale og internationale gæster efter mange år med kontinuerlig vækst i antal overnatninger og en positiv udvikling i besøgstallene på byens attraktioner. Kontoret Vækst & Turisme i Borgmesterforvaltningen søger pr. 1. november 2024 – også gerne før - en dygtig konsulent, som vil være en stærk drivkraft i indfrielsen af Odenses fortsatte høje ambitioner på turisme- og eventområdet.

Om jobbet
Som en del af event- og turismeteamet vil du sammen med resten af teamet få ansvaret for dels at sikre udvikling og samarbejde i byens oplevelsestilbud og dels udvikle nye oplevelser og attraktioner, som vil sikre Odenses fortsatte tiltrækningskraft over for vores gæster.

Du vil få en stor samarbejdsflade blandt byens eksterne interessenter, eksempelvis byens turistattraktioner og kulturinstitutioner, Destination Fyn, Visit Denmark m.fl., ligesom du også kommer til at samarbejde med relevante kollegaer i kommunens andre kontorer.

Dine primære opgaver vil være: 

  • Udvikling af Odenses portefølje af oplevelsestilbud i samarbejde med relevante aktører
  • Udviklingsopgaver, der fører til udvidelse af turistsæsonen i Odense, hvor du får et særligt fokus på vintermånederne med eksempelvis julesæsonen
  • Projektledelse og fremdriftsikring af projekter, eksempelvis udvikling af byens værtskab ved store events og koncerter
  • Ansvar for at udvælge og analysere turismedata, således de kan omsættes til konkrete og relevante handlinger i teamet og hos samarbejdspartnere
  • Betjening af den politiske og administrative ledelse i forvaltningen, eksempelvis udarbejdelse af mødeforberedelse og sagsskrivning til politisk beslutning
Om dig 
Vi forstiller os, at du har kendskab til eller erfaring fra turisme- og/eller kulturområdet, og at du har flair for projektledelse. Du har et kommercielt mindset og forretningsforståelse, og du udviser forståelse for at udvikle og vækste med øje for potentielle interessenter.

Din uddannelse kan være mangeartet. Du er sikkert akademiker og har en kandidatgrad inden for turisme, eller er cand. scient. pol., cand. negot, cand. mag eller lignende. Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring fra arbejdsmarkedet.

Vigtigst af alt, så motiveres du af at gøre en forskel for Odense og Odenses gæster, og du er nysgerrig og har et stort personligt drive. Du er god til at tage initiativ og til at eksekvere, og du er skarp til at overholde deadlines samtidig med, at du afslutter dine opgaver med omhu.  

Desuden forventer vi, at du: 
  • er en god kollega, der både trives i at arbejde i projektgrupper og selvstændigt
  • har blik for synergier med den samlede fynske destination, og du har forståelse for sammenhænge mellem tilbud og vækst i turismen
  • har forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation
Sådan får du succes i stillingen:
  • Du evner at tænke i helheder og bidrage til den langsigtede udvikling af Odense som turismedestination
  • Du evner at samarbejde effektivt med eksterne og interne interessenter
  • Du bringer dine analytiske evner i spil og former dine indsatser ud fra en datadreven tankegang
  • Du er energisk, empatisk, omhyggelig og fremdriftsskabende
Om os 
Stillingen er placeret i kontoret Vækst & Turisme i Borgmesterforvaltningen på Odense Rådhus, som ligger fem minutters gang fra Odense Banegård. Vækst & Turisme tæller 20 medarbejdere fordelt på tre teams; Event & Turisme, Marketing & Citybranding samt Invest in Odense. Kontoret er Odense Kommunes udstrakte hånd til virksomheder, investorer, eventarrangører, turister og klynger. Via internationalt udsyn og lokal indsigt bygger vi proaktive fællesskaber, som er retningssættende for byens transformation og bidrager til vækst og nye arbejdspladser. 

Vi er ambitiøse, og vi mener, at et tæt og kollegialt samarbejde er forudsætningen for vores succes. Vi prioriterer et uhøjtideligt miljø med fokus på høj faglighed, arbejdsglæde, tillid og godt humør. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Stillingen er en fuldtidsstilling med start den 1. november 2024 – gerne før, om muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
 
Vil du vide mere? 
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Julie Albrecht Hansen på 30 70 32 54 eller administrationschef i Vækst & Turisme Trine Spliid Bech på 40 13 07 75.  
 
Det praktiske 
Ansøgningsfristen er den 10. september 2024. Der afholdes 1. samtale den 17. september 2024 og forventeligt afholdes 2. samtalen den 23. september 2024. Ansættelsessamtalerne afholdes på Odense Rådhus. Der skal påregnes tid til forberedelse af case forud for 2. samtale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Flakhaven 2, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6099775

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet