Documentation Assistant til industrielle ventilationsløsninger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Motiveres du af at arbejde med dokumentation? Så kan det være dig, vi søger til jobbet som Documentation Assistant 

Belvent A/S tilbyder effektive ventilationsløsninger af enhver art og også løsninger udover det sædvanlige. Da kravene til dokumentation bliver større og større, søger vi til en nyoprettet stilling en Documentation Assistant, som kan tage ansvar for at strukturere og udarbejde dokumentation og vejledninger til ventilationsløsninger og i forbindelse med konkrete projekter.

I denne stilling vil du være en nøglefunktion i vores projekteksekvering i form af udarbejdelse af dokumentationspakker til projekter, varierende fra enkeltløsninger til hele ventilationsløsninger. Du vil indgå i et tæt samarbejde med vores projektledere og montører.

Tag med på vores fortsatte vækstrejse

Arbejdsopgaver i stillingen vil blandt andet være:

  • Ansvarlig for at opdatere og vedligeholde produktdokumentation som diagrammer, tegninger, styklister osv. i henhold til relevante standarder, maskindirektivet og reglerne for CE-mærkning
  • Sikre at al produktdokumentation er i overensstemmelse med gældende lovgivning
  • Løbende rapportering til projektledere
  • Optimering og strukturering af interne processer og værktøjer i forhold til dokumentationsarbejdet
  • Eventuelt assistere i udarbejdelse af arbejdstegninger udført i Revit

Få de bedste kolleger og et ’andet hjem’

På alle niveauer af organisationen arbejder kolleger hårdt, kompetent og dybt professionelt for at fastholde Belvents position på markedet. Vores tekniske og kommercielle resultater hviler i høj grad på en grundlæggende vilje til at yde vores bedste, samtidig med at vi også kan have det sjovt sammen. Omgangstonen er uformel, og du kommer til en virksomhed med stor handlefrihed.

Sådan får du succes

Du er kendetegnet ved en god portion energi og trives med et højt aktivitetsniveau, samtidig med at du stadig er i stand til at fordybe dig i teknisk dokumentation og detaljer. Du evner at arbejde både selvstændigt og i teams og opsøger proaktivt informationer, når der er behov for det. Du arbejder organiseret og systematisk, og har gode kommunikative evner.

Derudover forventer vi at du:

  • Har erfaring med at arbejde med produktdokumentation
  • Er erfaren bruger af Microsoft Office-pakken og relevante værktøjer til håndtering af teknisk produktdokumentation
  • Har erfaring fra en lignende stilling med den nødvendige tekniske forståelse og gerne en håndværksmæssig baggrund
  • Har erfaring med sags- og projektstyring
  • Gerne har erfaring med 3D-tegneprogrammer som f.eks. AutoCad, Inventor eller Revit
  • Har gode sproglige kompetencer mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk

Vi tilbyder

En spændende og alsidig stilling i en ejerledet virksomhed, der oplever vækst, og hvor alle virksomhedens ca. 20 medarbejdere arbejder ud fra topmoderne faciliteter i Bellinge. Løn og ansættelsesvilkår modsvarer dine kvalifikationer indeholdende pension og sundhedsforsikring. 

Ansøgning og kontakt:

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kim Frandsen, Skelmose, på tlf. 60 14 80 43 33. Dit CV kan sendes til Kim Frandsen her

Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

Læs mere om Belvent på www.belvent.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skelmose ApS, Porsholtparken, 6740 Bramming

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://landing.webcrm.com/Start.aspx?aem=gimucakiaekogakegqkaiekaoeomgagoc

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850674

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet