DevOps-udvikler til drift og skalering af geodata platforme hos Geopartner

dato

- Til en nyoprettet stilling søger vi dig med passion for komplekse systemer og en cloud-native tilgang. Har du lyst til at være med til at videreudvikle og skalere en moderne, fleksibel og sikker DevOps-infrastruktur? Så har vi en spændende stilling til dig. Hvad får du ansvar for? Som DevOps udvikler i Geopartner bliver du en vigtig del af vores GIS & geodata afdeling, hvor et team af syv engagerede GIS specialister arbejder tæt sammen omkring support af både interne og eksterne løsninger samt udvikling af helhedsløsninger til vores kunder. Sammen med det øvrige team har du ansvaret for at drifte og vedligeholde vores webgis-platform.

Dine arbejdsopgaver vil være at:

  • sikre stabil drift og skalering af den samlede platform.
  • støtte den øvrige forretning med CI/CD-løsninger.
  • videreudvikle og vedligeholde de eksisterende softwareløsninger ved at bidrage til opensource-projekterne.
  • implementere og videreudvikle vores monitorering og alarm-system.
Stillingen er på 37 timer – men vi er åbne for nedsat tid, hvis det passer bedre til din hverdag. Din primære base er på et af vores 24 kontorer i Danmark, så vi er fleksible i forhold til dit arbejdssted.


Hvem er du? Du trives med at arbejde i komplekse systemlandskaber og har en cloud-native tankegang med erfaring med cloud-infrastruktur.

Vi lægger vægt på, at du

  • har solid erfaring med orkestrering i Docker Swarm.
  • er fortrolig med udviklingsværktøjer og sprog som PHP, Javascript, Vue, React og Python.
  • har kendskab til GitHub Actions og automatisering af udviklings- og deploymentsprocesser.
Det er desuden en fordel, hvis du også har:

  • erfaring med AWS – særligt RDS, EC2, ECS og ECR.
  • kendskab til database-pooling f.eks. pgbouncer.
  • et godt greb om Linux og open-source værktøjer.
  • arbejdet med Grafana LGTM
Vi søger dig, der har et skarpt teknisk overblik, er struktureret i din tilgang og trives i en rolle med stor selvstændighed. Du har desuden lyst til at tage ansvar og være med til at sætte en retning – og så deler du gerne din viden med andre.

Hvad mere kan vi tilbyde dig? Vi er en af landets førende landinspektørvirksomheder, der rådgiver indenfor et bredt spektrum af projekter, både indenfor og udenfor de traditionelle landinspektørdiscipliner. Vores medarbejdere er nøglen til vores succes, og derfor gør vi en stor indsats hver dag for at sikre trivsel, udvikling, balance og et stærkt fællesskab.

  • Frihed til at planlægge din arbejdsdag og fleksibilitet i forhold til arbejdstid.
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage.
  • Attraktiv helbredssikring.
  • En uformel virksomhedskultur med stor medindflydelse, hvor vi hjælper hinanden.
  • Gode sociale arrangementer og en aktiv personaleforening.
  • Et team, hvor der er plads til både ambitioner og hverdagens små pauser.
Sådan ligger landet hos os - og vi vil så gerne have dig med. Send os dit CV eller en kort præsentation af dig, hvis du kan se dig selv i jobbet. Har du spørgsmål – eller bare vil have en uforpligtende snak – så kontakt forretningschef GIS & geodata Jan Thinglev Olsen på tlf. +45 2321 5773. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet vores nye kollega.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Geopartner Landinspektører A/S Rugårdsvej 55 A, Rugårdsvej , 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6abc9b27-000a-4232-85bf-6799597c5ebc

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Boliger til salg i Odense

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.