Ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet i Odense, er en 3-årig stilling (deltid) som ekstern lektor ledig til besættelse pr. 1. januar 2025 eller hurtigst muligt herefter.
Ansøgningsfristen er 11. december 2024 kl. 23.59.
Arbejdsopgaverne består hovedsageligt af undervisning indenfor bioinformatik på bachelor- og kandidatniveau samt vejledning af projektstuderende. Dertil kommer opgaver relateret til netværksopbygning i det lokale life science økosystem.
Kvalificerede ansøgere til denne stilling har:
• Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller
• Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.
Derudover foretrækkes ansøgere med en kandidatgrad og evt. ph.d. inden for biokemi og molekylær biologi, biomedicin eller beslægtede fagområder.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til institutleder Jakob Møller-Jensen, e-mail jakobm@bmb.sdu.dk, tlf. 65502423.
Ansættelsen finder sted efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation for akademikere i staten med tilhørende cirkulære til protokollat om stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter og bestemmelserne for Ekstern lektor, som den er beskrevet heri.
Frigørelsesattest udstedes.
Ansøgere skal vedlægge relevante eksamensbeviser og et CV, der bl.a. oplyser om tidligere undervisningsvirksomhed samt øvrige relevante faglige kvalifikationer.
Ansøgere bedes oplyse om tidligere deltidsansættelser på SDU.
Ansøgere vil blive bedømt af en fagkyndig bedømmer. Undervisningsmæssige kvalifikationer vil indgå i bedømmelsen af ansøgere.
Vi gør opmærksom på, at shortlisting kan blive anvendt som led i bedømmelsesprocessen. Shortlisting er betegnelsen for den proces, hvor man blandt ansøgerne udvælger et mindre antal ansøgere til at gennemgå en faglig bedømmelse.
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online".
Dokumenter bør ikke indeholde CPR-nummer - i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle uploadede filer skal være i Adobe PDF-format.
Ansøgning og CV må max. fylde 10 Mb i alt.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om os
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
Læs mere om SDU
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (0-15 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6155552