Økonomi ansvarlig & administrative opgaver på deltid
Til Produktionsteknik ApS i Odense søger vi en struktureret økonomi ansvarlig, der også har erfaring med administrative opgaver. Du får en nøgleposition med ansvar for den daglige økonomistyring og forskellige administrative opgaver.
Vi er en praktisk orienteret virksomhed i vækst, så vi har brug for dig, som skaber overblik og gør økonomi/administration til et aktiv i hverdagen. Jobbet er ca. 25 timer pr. uge, fordelt på 3‑4 dage. Vi er fleksible, også i forhold til hvornår du starter. Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.
Om dig:
Du er økonomisk uddannet eller har solid erfaring med bogføring og regnskab. Du trives med både tal og mennesker, er selvkørende, detaljeorienteret og god til at byde ind. Erfaring med HR-administration og kendskab til produktionsvirksomhed er en fordel.
Dine primære opgaver bliver:
Daglig bogføring: registrering af ind- og udbetalinger, kontering og bankafstemning.
Kreditor-/debitorstyring og betalingskørsler.
Moms- og afregningsopgaver til SKAT samt lønkørsel.
Udarbejdelse af materiale til månedlige rapporter, budgetter og årsregnskab; leverancer til revisor, bank og bestyrelse
Drift og optimering af økonomiprocesser i ERP (vi bruger Monitor).
Administrative HR-opgaver: ansættelseskontrakter, fraværsstatistik, ferieplaner, personalehåndbog, sygefraværsopfølgning og arbejdsmiljøopgaver (APV mv.).
Tovholder for refusionsydelser og understøttelse ved dialog med fagforeninger ved behov.
Tovholder på ESG-rapportering.
Ad hoc-opgaver og støtte til CEO.
Kvalifikationer og kompetencer:
· Uddannelse inden for regnskab/økonomi eller dokumenteret erfaring fra lignende stilling.
· Erfaring med bogføring, afstemninger, moms- og skattemæssige rapporteringer.
· Erfaring med HR-administration og personalejuridiske procedurer.
· Erfaring fra produktionsvirksomhed er en fordel.
· God skriftlig og mundtlig dansk; engelsk er en fordel.
· Stærke Excel-kundskaber og generel IT‑faglighed.
· Selvstændig, struktureret, serviceorienteret og god til at prioritere.
· Kørekort er en fordel.
Vi tilbyder en alsidig og selvstændig stilling med stor grad af ansvar, et godt arbejdsmiljø og mulighed for at forme jobbet.
Send CV og kort motiveret ansøgning til CEO/ejer Peter Mørk, pm@produktionsteknik.dk eller giv ham et ring på 30 68 56 18, hvis du har spørgsmål.
Du kan også læse lidt her: https://www.produktionsteknik.dk/
Ansøgningsfrist er den 10/9 2026.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
PRODUKTIONSTEKNIK ApS, Hans Egedes Vej, 5210 Odense NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ff4d8da4-8882-4cee-802c-43a4dfedc6b5