Så er der danseteater på Hovedbiblioteket: Prinsesse To Ben og Enhjørningen Dennis’ Minicirkus
Fredag den 10. september er der gratis danseteater for børn mellem tre og seks år. Her er der både historiefortælling og bevægelse i en dejlig kombination.
De fleste børn elsker teater og bliver helt optagede af den historiefortælling, der foregår lige foran dem på scenen. Du har nu mulighed for at tage dit barn med i teater på Hovedbiblioteket fredag den 10. september klokken 10-11, når dørene åbnes for et danseteater for de mindste mellem tre og seks år. Teaterstykket varer i 50 minutter og det er gratis at deltage.
Inviter dit barn eller barnebarn til at møde Prinsesse To Ben og hendes bedste ven Enhjørningen Dennis. De to er ligeglade med voksnes regler om at sidde stille og tie stille. Prinsesse To Ben er nemlig en klovne-prinsesse og hun elsker at jonglere og danse og fjolle. Enhjørningen Dennis er kæmpestor og meget klodset. Til gengæld er han virkelig sød og prinsessens bedste ven.
Teaterstykket handler om at acceptere hinandens forskellighed og om at vi alle er helt unikke, men der er plads til os alle alligevel. Alle børn og voksne inviteres til at deltage i den bevægelse og dans, der foregår på scenen. Det bliver vist ikke spor kedeligt!
Tilmeld dig på Hovedbibliotekets hjemmeside lige her.