Dagplejepædagog til Dagplejen Odense, Område Vest - barselsvikariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en nøgleperson i at skabe en tryg og udviklende hverdag for småbørn? Har du lyst til at arbejde i et miljø, der konstant stræber efter høj trivsel, kvalitet og udvikling? Hvis du er en anerkendende, reflekterende og motiverende pædagog med en selvstændig tilgang til arbejdet, så er du måske vores kommende dagplejepædagog til et barselsvikariat.

Hvis vi bliver enig om en ansættelse, så vil du i en periode på tre til fire uger, skulle følge en  dagplejepædagog rundt til dagplejerne i området, og løbende blive sat ind i arbejdsopgaverne.  

Om os
I Dagplejen Vest vægter vi glæde, tillid og gode relationer højt, og vores mål er at være intet mindre end verdens bedste dagpleje. Vi udvikler kontinuerligt vores tilbud for at imødekomme både nutidens forældre og deres børn. Vi plejer at sige, at i Dagplejen Vest bliver mennesker til, og det er vores opgave sammen at stille børnene bedst muligt til den verden de allerede er en del af.

Vores fokus inkluderer arbejde med styrkede læreplaner, faglig ledelse, sprogtilegnelse hos børn, samt forældresamarbejde - vi integrerer også digitale redskaber som Aula, Børnetube, Wizefloor og robotter i vores praksis.

Arbejdsområdet
Du vil skulle arbejde tæt sammen med dagplejerne, dagplejepædagogerne og andre samarbejdspartnere for at skabe den højeste kvalitet for børnene og deres familier. Du vil blive tilknyttet to legestuegrupper (dagplejerne går i legestue hver 14. dag) samt udføre tilsyn og pædagogiske udviklingsbesøg hos de enkelte dagplejere. Derudover forventes det, at du varetager morgenvagter ca. én gang ugentligt fra kl. 5.45.

Din faglighed og evne til refleksion vil være afgørende. Du har måske ikke altid svarene på de udfordringer du kommer til at møde, men med din faglighed og teamets støtte, så er du klar til at gøre en forskel i mødet med dagplejer og familierne.

Om dig
Vi forventer, at du:

  • Har en pædagogisk uddannelse og relevant erfaring.
  • Trives med varierede opgaver og forskellige arbejdsmiljøer.
  • Er god til mundtlig og skriftlig kommunikation.
  • Har en positiv og anerkendende tilgang til arbejdet og mennesker generelt.
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og bevare overblikket i en travl hverdag.
  • Har interesse i teambaseret udviklingsarbejde.
  • Besidder stærke IT-færdigheder og er villig til at integrere IT i den pædagogiske praksis.
  • Har interesse i sprogområdet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi søger en kvalificeret kandidat hurtigst muligt, men vi er villige til at vente på den rette kandidat til jobbet. Stillingen er på 30 timer om ugen. 

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte dagplejeleder Svend Degn på 23 72 70 13 for at høre nærmere om stillingen. 

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 1. maj 2024, og vi forventer at afholde samtaler den 7. maj 2024. .

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Ørbækvej 100A, 1., 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6032730

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet