Daglig pædagogisk leder til Børnehuset Nova

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børn kan ikke gå deres barndom om – det forpligter os som fagprofessionelle!
Brænder du for at lede og understøtte pædagogiske processer, er du visionær, energifuld, faglig dygtig og ambitiøs på børnenes vegne? Ønsker du at være en vigtig del af et dynamisk ledelsesteam, hvor vi arbejder proaktivt med de dagsordener, der er på daginstitutionsområdet i Odense Kommune - OG ikke mindst leder du efter et børnehus, hvor forskellighed og humor ses som en styrke? 
Så er denne lederstilling lige noget for dig.

Børneinstitution Rising består af 7 børnehuse, hvor Børnehuset Nova (12 vuggestuebørn og 32 børnehavebørn) er en vigtig del af dette fællesskab. Vores vision er at ”Vi vil være kendt for anerkendende udviklingsmiljøer og forpligtende fællesskaber” og vores bærende værdi er ”professionel”.

Om dig
Vi forventer, at du i jobbet kan motiveres af og ikke mindst navigere imellem forskellige ledelsesopgaver som:
Pædagogfaglig ledelse og personaleledelse:

  • Du kan understøtte en stærk og systematisk dokumentations- og evalueringskultur
  • Du er ledelsesteoretisk velfunderet og kan omsætte teorien til værdiskabende faglig praksis
  • Du er en lyttende, dialogskabende, nærværende, handlekraftig, tydelig og motiverende leder, der kan sikre fremdrift og understøttelse af lege- og udviklingsmiljøer af høj kvalitets for alle børn og høj Social Kapital for alle medarbejdere i børnehuset
  • Kan videreudvikle en pædagogik, der tager afsæt i en anerkendende og inkluderende tilgang til børn
  • Du tager afsæt i en systemisk tænkning i dit ledelsesarbejde
  • Du er understøttende i forhold til en kultur, hvor der er en høj grad af forældreinvolvering og konstruktivt samarbejde med medarbejdere og tværfaglige samarbejdspartnere
Administrativ ledelse:
  • Du kan varetage børnehuset daglige drift, herunder udarbejde arbejdsplaner, vedligeholdelsesopgaver, afholde sygefraværssamtaler, have kontakt til interne og eksterne samarbejdspartnere og styre børnehusets rammebudget
  • Du evner at delegere relevante administrative opgaver til andre
  • Du kan forberede relevante mødeaktiviteter, fx forældrerådsmøder og følge op på beslutninger
Strategisk ledelse:
  • Du er involverende og rammesættende i forhold til overordnede politiske mål og strategier i Børneinstitutionen og i Børnehuset og du formår at skabe mening, retning og helhedsforståelse af disse
  • Du kan implementere og videreudvikle Børneinstitution Risings vision, værdi og kultur
  • Du kan fungere som bindeled mellem institutionens ledelsesteam og børnehuset 
  • Du er proaktiv og bidragende teamplayer i ledelsesteamet
Vores ideelle billede af dig
  • Du har ledelseserfaring fra lign. arbejdsområde
  • Du er en tydelig leder med gode samarbejdsevner og med et godt humør
  • Du er ledelsesfaglig dygtig, med gode formidlingsevner, såvel mundtligt som skriftligt
  • Du evner at omsætte gældende strategier og politikker, til handling i børnehusene
  • Du sikrer et højt informationsniveau på alle planer, samt sikrer medinvolvering og medindflydelse
  • Du er anerkendende, inkluderende, fleksibel og i ikke mindst i stand til at handle pr. konduite
  • Du er aktivt bidragende og evner at indgå i et tæt og forpligtende teamsamarbejde

Børnehuset Nova
Nye kollegaer siger om os:

”Det er et dejligt og fagligt hus at komme ind i, man bliver mødt med åbenhed og nysgerrighed. Vores fælles fokus er at skabe de bedste udviklingsbetingelser for alle børn. Det er skønt at være en del af”.

Vi har et stærkt arbejdsfællesskab – vi ser os selv som ét hus og hjælper hinanden på tværs af grupperne, OG ikke mindst så er humor en vigtig del af vores hverdag – plejer bor ikke her!

Børneinstitution Risings Ledelsesteam:
Du kan forvente ledelsesmæssig understøttelse fra kollegaer og institutionsleder gennem b.la. planlagte dialog-og sparringsmøder
  • At vi samarbejder om de store ledelsesmæssige opgaver, så alle ikke skal løse alle opgaver selv
  • At vi arbejder systematisk, med de udviklingsmål, vi har opsat i Institution Rising
  • At vi som institution har fokus på Kerneopgaven, høj faglighed, godt holdspil og ikke mindst god understøttende ledelse.
  • Vi kan tilbyde dig et ledelsesteam, med dygtige og fagligt kompetente lederkollegaer, hvor der er rig mulighed for at hente ledelsesmæssig sparring og for faglig og personlig udvikling. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem BUPL og KL. 
Tiltrædelse 1. februar 2024

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til institutionsleder Pia Hansen på  40 19 69 14, og du kan læse mere om institutionen Rising her.

Det praktiske 
Ansøgningsfristen er onsdag den 22. november 2023.
Første samtale forventes at finde sted torsdag den 30. november 2023 og anden samtalerunde forventer vi at holde onsdag den 6. december 2023.
Kandidater, som inviteres til anden samtale, skal være indstillet på at udfylde en personprofilanalyse i perioden mellem de to samtaler. Du kan også blive bedt om at udarbejde en case ved anden samtalerunde samt præsentere referencer.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Ryttergade 1C, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932730

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet