Daglig pædagogisk leder søges til børnehuset Lungstedvangen i Odense kommunes børneinstitution Syd-Syd Vest

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du inddragende i din tilgang? 
Er du relationel stærk og en dygtig kommunikator?
Er du imødekommende og tillidsfuld i samspillet med andre?


Børnehuset Lungstedvangen har brug for en daglig pædagogisk leder, der med fokus på kerneopgaven kan samle medarbejderne, så alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse sættes i højsædet.

Børnehuset Lungstedvangen er en del af Børneinstitutionen Syd-Syd Vest som herudover består af Børnehusene Bellinge, Dyrup, Kosmos, Kærsgård, Livstræet, Ranunkelhaven, Svenstrup og Tranehøjen.
I Børneinstitutionen Syd-Syd Vest arbejder vi med udgangspunkt i det pædagogiske grundlag. Vi har fokus på at lykkedes med understøttelsen af Stærke Børnefælleskaber, samt strategierne omkring Dannelse, Sprog og Science & Teknologi i børnehøjde.

Om jobbet
Lungstedvangen er pr. 1. januar 2025 normeret til 12 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn. 
Som daglig pædagogisk leder får du en hverdag med en bred vifte af opgaver. Du bliver leder for omkring 13 medarbejdere. 

Du er i samarbejde med institutionslederen ansvarlig for at drive udviklingen af de pædagogiske læringsmiljøer, og sikre understøttelse af det pædagogiske grundlag og arbejdet med de pædagogiske læreplaner, samt visionen for Stærke Børnefællesskaber i Odense Kommunes og Børneinstitution Syd-Syd Vest.

Ledelsesopgaverne spænder fra faglig ledelse tæt på hverdagens praksis til den daglige drift. Du skal favne både at arbejde med mødeplaner og organisering, tilstedeværelse og arbejdsmiljø, medarbejderudvikling og faglig ledelse, herunder sparring med medarbejderne.  Du vil skulle omsætte, oversætte og implementere, så strategier og tiltag giver mening i praksis for medarbejdere, børn og forældre.  
Du skal varetage samarbejdet med forældrerådet og stå for planlægningen af det tværfaglige samarbejde og være tovholder i forbindelse med børnesager. 

Om dig
Vi søger en leder med pædagogisk baggrund med ledelseserfaring, helhedsforståelse og et godt overblik. 
Værdier som nærvær, ydmyghed og tydelighed er grundstenene i dit ledelsesfundament. Du er helhedsorienteret, risikovillig og inddragende. Du har blik for medarbejdernes mangfoldighed og understøtter med anerkendelse og øje for kerneopgaven. Du formår at omstille dig, og ved at dagen i et børnehus byder på mange forskelligartede opgaver.

I børnehuset ønsker vi en daglig pædagogisk leder der:

  • har børneperspektivet for øje og fokus på kerneopgaven
  • er velfunderet i sin pædagogiske faglighed
  • har ledelseserfaring og kan balancere inddragelse og en tydelig retning for medarbejderne
  • kan gå forrest og med robusthed kan gå ind i ændringer, der liger forude
  • har en systematisk og struktureret tilgang i opgaveløsningen
  • bedriver faglig ledelse og sparring tæt på praksis i hverdagen 
  • der kan oversætte og implementere politiske og strategiske dagsordener på en meningsgivende måde 
  • kan uddelegere med tillid til opgaveløsningen 
  • er visionær med blik for både processen og helhedsperspektivet
  • prioriterer medarbejdertrivsel og arbejder målrettet med medarbejderinvolvering og udvikling
I ledelsesteamet ønsker vi en kollega, der indgår i faglig sparring og udvikling af vores institution i tæt samarbejde med ledelseskollegaer og institutionslederen.
Vi arbejder som ledelsesteam på at vedligeholde og kvalificere vores viden i forhold til faglig ledelse og har viljen til at lykkedes med stærke børnefællesskaber.

Du bliver en del af et ledelsesteam i forandring og vi forventer, at du er med til at præge vores fælles videre vej.

Vi ønsker os en ledelseskollega, der deler ud af sin faglighed, men også evner at lytte og give relevant sparring og feedback og deltage i evidensbaserede drøftelser.
I ledelsesteamet forventes du også at lede opad og kvalificere institutionslederens beslutninger, med perspektiver fra den daglige praksis, og have forståelse for de dilemmaer der kan være i at lede i en politisk styret institution.

Vi tilbyder
  • Onboarding-forløb med institutionslederen
  • Mentorordning med en ledelseskollega
  • Et børnehus med medarbejdere og forældre, der søger det rette match 
  • Et ledelsesteam der giver følgeskab til hinanden og tager lederskab når det er påkrævet
  • En fleksibel arbejdsplads med højt til loftet og plads til mangfoldighed

Vil du vide mere?
Hvis opslaget har vakt din interesse, er du velkommen til at ringe og høre nærmere og meget gerne aftale tid for et besøg i børnehuset. 
Du kan kontakte institutionsleder Kirsten Busborg på 51 49 88 32 eller på kbu@odense.dk

Løn og ansættelsesvilkår
Løn-og ansættelsesvilkår i henhold til aftale mellem Odense Kommune og BUPL.

For stillinger, hvor den ansatte er i direkte kontakt med unge under 15 år, indhentes der altid en Børneattest (§36-attest).
Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Det praktiske
Sidste ansøgningsfrist er søndag den 3. november 2024. Første samtalerunde er torsdag den 7. november 2024. Anden samtalerunde er onsdag den 13. november 2024.
Kandidater, som går videre til 2. samtalerunde, vil blive bedt om at gennemføre en personprofil i den mellemliggende periode og arbejde med en case.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Lungstedvangen 2, Bellinge, 5250 Odense SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6130140

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet