Daglig leder for Center for Lægelig Uddannelse søges til Odense Universitetshospital

dato

Vil du være med til at videreudvikle og styrke den lægelige uddannelse på OUH? Så er du måske den chefkonsulent, vi søger som kommende daglige leder af Center for Lægelig Uddannelse i staben Klinisk Udvikling (KLU) på Odense Universitetshospital - Svendborg sygehus, OUH.

Center for Lægelig Uddannelse er et team i Uddannelse og Kompetenceudvikling (U&K) i stabsafdelingen Klinisk Udvikling på OUH. U&K arbejder med sundhedsfaglige grunduddannelser, lægelig uddannelse, kompetenceudvikling og tværgående faglig understøttelse for OUH’s mange medarbejdergrupper. Derudover bidrager vi til strategiudvikling og implementering på tværs af hospitalet.

Hos os bliver du en del af en engageret afdeling og får omkring 35 dygtige kolleger, som alle er optagede af, hvordan udvikling, uddannelse og læring bedst muligt kan understøtte klinisk praksis og skabe værdi for patienter og pårørende. Vi arbejder i teams med specialiserede fokusområder og har en dynamisk hverdag, hvor samarbejde på tværs af teams giver os mulighed for at nå i mål med vores opgaver.

Dine ansvarsområder og opgaver

Du arbejder på chefkonsulentniveau med udviklingsopgaver, der understøtter vores kliniske afdelinger og direktion i opgaven med at udvikle, gennemføre og kvalitetssikre den lægelige uddannelse i tæt samarbejde med uddannelseschefen.

Du faciliterer netværk og arbejdsgrupper i klinikken og driver de opgaver, der udspringer heraf, i tæt samarbejde med ledere og klinikere.

Du har en bred samarbejdsflade på tværs af hospitalet, eksternt i regionale og nationale fora.

I rollen som daglig leder for teamet bliver du en central sparringspartner for dine kolleger, og du vil indgå som en del af den samlede gruppe af faglige koordinatorer og daglige ledere i U&K, der bredt understøtter den daglige drift og udvikling i tæt samspil med uddannelseschefen.

Ligeledes vil du have et tæt samarbejde med hospitalets uddannelsesudvalg og gruppen af uddannelseskoordinerende overlæger, der er tilknyttet centret.

De faglige koordinatorer og daglige ledere sikrer under ledelse af uddannelseschefen afdelingens sammenhængskraft og muliggør synergi på tværs af teams.

Stillingen indebærer stor variation i opgaveporteføljen, hvor der er krav til, at du kan sikre synergi imellem indsatser og holde overblik og fremdrift i dine og teamets opgaver:

  • Aktivt varetager planlægning, facilitering og opfølgning på temadage, konferencer og uddannelsesmøder
  • Ansvar for implementeringen af og opfølgningen på OUH’s Strategi for Lægelig Uddannelse
  • Deltage ved inspektorbesøg, fordeling af lægestillinger m.v. og håndtering af andre kapacitetsspørgsmål
  • Udvikle aktuelle og nye læringsredskaber ift. lægelig videreuddannelse
  • Samarbejde med uddannelsesinstitutioner, diverse uddannelsesråd, Region Syddanmark og andre samarbejdspartnere om lægelig videreuddannelse
  • Varetage sagsbehandling for direktionen og andre samarbejdspartnere.
  • Indgår i et tæt samarbejde med det øvrige uddannelsesområde i Klinisk Udvikling
Dine kompetencer og erfaringer

Vi forventer, at du har:

  • Relevant uddannelse på kandidatniveau indenfor kommunikation eller det pædagogiske felt, gerne suppleret med relevant efteruddannelse f.eks. indenfor organisationsforståelse eller ledelse
  • Gode kommunikative og relationelle kompetencer
  • Stærk konsulenterfaring på chefkonsulent niveau
  • Dyb og aktuel indsigt i den lægelige uddannelse, herunder regler og rammer
  • En proaktiv tilgang, hvor du er en stærk sparringspartner for de kliniske afdelinger og kollegerne i Klinisk Udvikling
  • Gode evner til at skabe netværk og kan agere i et felt med mange interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Stor erfaring med facilitering af processer såvel som møder
Vi tilbyder dig

En hverdag i et udviklingsorienteret miljø, hvor du er med til at sikre, at vores sundhedsprofessionelle er rustede til at løse opgaverne i både nutidens og i fremtidens sundhedsvæsen med perspektivet patienten først, hvor du får:

  • Kolleger med forskellige fagligheder, der udfordrer og understøtter hinandens opgaver.
  • Et tæt samarbejde med kliniske afdelinger, ledere, klinikere, og øvrige stabe.
  • Godt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde for den enkelte og den samlede afdeling.
  • En fleksibel arbejdsplads med mulighed for lejlighedsvis hjemmearbejde.
Løn og ansættelsesvilkår

Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse senest 1. oktober 2026.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomst 33.01.1. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startløn for stillinger i Region Syddanmark her: Startløn for stillinger i Region Syddanmark

Dit fysiske arbejdssted bliver Odense Universitetshospital i Odense, og der er løbende opgaveløsning på hospitalets øvrige matrikler.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller om os,

Du er velkommen til at kontakte uddannelseschef Lene Just tlf. 2059 4272, e-mail: lene.just@rsyd.dk

Du søger stillingen på linket ude i højre side.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning med CV og relevante bilag via nedenstående link senest d. 23.august 2026.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 27.august 2026.

Om os

Klinisk Udvikling (KLU) på Odense Universitetshospital (OUH) består af funktionsområderne: Uddannelse & Kompetenceudvikling, Innovation, Forskning & MTV, samt et antal centre. KLU understøtter de kliniske afdelinger på OUH, så de kan løfte de patientnære opgaver bedst muligt. Læs om os her: Klinisk Udvikling (ouh.dk)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6a04da6c-ac99-4705-8c4f-d4bcf111e351

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler