BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
VKCONSULTING søger en Controller til TV 2 Danmark i Odense
Er du erfaren indenfor controlling og regnskab, arbejder du med overblik og er naturlig nysgerrig på dit felt? Så det måske dig, som vi leder efter til en controllerstilling for et af Danmarks største brands. Stillingen er tidsbestem for et år.
Jobbet:
Du bliver en del af controllergruppen samt teamet omkring Programområdet på TV 2 i Odense. Du får ansvaret for håndtering af økonomi vedrørende programafdelingen, hvilket bl.a. består af review af kontrakter og godkendelse af leverandørfakturaer på de forskellige programmer.
I økonomiafdelingen er der 31 dygtige og engagerede medarbejdere. Afdelingen er præget af godt samarbejde og sammenhold, hvor der er en god blanding af erfarne og nye medarbejdere. Du vil få reference til Regnskabschefen.
Dine nøgleopgaver vil indebære:
- Kontrol af leverandørfakturaer i henhold til programkontrakter
- Ansvarlig for omkostningsstyring på programmer og programlageret
- Månedsafslutning herunder hensættelser og kursreguleringer ift. programlageret
- Gennemgå programomkostninger og programlager til årsafslutning og forberede revisionsmateriale
Der er tale om et barselvikariat gerne med opstart september eller oktober, da der ønskes en overlapsperiode med den nuværende controller. Vikariatet er på fuld tid – 37 timer ugentligt og forventes at løbe til september 2025.
Vi forventer:
Du har en relevant uddannelse indenfor økonomi og regnskab samt nogle års erfaring med Controlling, gerne fra en større virksomhed. Da der er mange programmer i gang samtidigt, er det vigtigt, at du kan håndtere flere opgaver på én gang, er skarp og kan skabe overblik og projektstyre dine opgaver. Du har erfaring med ERP-systemer, gerne D365 og Excel erfaring vil være er en fordel. Du kan begå dig på engelsk.
Som controller forventes du at bidrage proaktivt til teamarbejdet. Du har en vigtig rolle som bindeled mellem mange interessenter bl.a. jurister, redaktører og chefforhandlere.
Din profil:
Som person er du udadvendt og opsøgende, samtidig med at du tør sige din mening og er bestemt, når deadlines og kontrakter skal overholdes. Du arbejder med akkuratesse, ansvarlighed og en god logisk sans, da du ofte bearbejder store mængder data.
Dine kommunikationsevner er gode, og du har let ved at etablere netværk. Du har et stort gå-på-mod og en personlig pondus, som sikrer, at du finder de optimale løsninger inden for rammerne.
Vi tilbyder:
Du vil blive en del af en kultur, som bærer præg af åben dialog og tværgående samarbejde. Du får mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer indenfor controlling i en spændende organisation, der er i konstant bevægelse. Derudover vil du indgå i et team med engagerede kollegaer, i et imødekommende arbejdsmiljø, hvor der også er tid til at have det sjovt.
Der tilbydes en god pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning, fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejdsdage. Lønnen forhandles individuelt efter kvalifikationer.
TV 2 som arbejdsplads:
TV 2 Danmark er en public service-virksomhed med store digitale målsætninger og en mangeårig solid position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi leverer public service på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
TV 2 Danmark A/S beskæftiger ca. 1.500 medarbejdere. I virksomheden er der en uformel stemning, som blandes med en initiativtagende tilgang til opgaverne og en professionel tilgang til kunderne og kollegaerne. Der lægges vægt på gode personaleforhold, hvilket bl.a. afspejler sig i lang anciennitet blandt medarbejderne.
Medarbejdernes trivsel er vigtig for, at vi hver dag kan udkomme med vores indhold og samle danskerne om alt fra store sportsbegivenheder til aktuelle emner om samfundet omkring os. Derfor arbejder vi hver dag med at skabe de bedste rammer for de mange fagligheder, vi har på TV 2. Med fokus på ligestilling, inklusion og trivsel ønsker vi at tiltrække en mangfoldig blanding af talenter, der vil være med til at udvikle fremtidens TV 2. Som en moderne virksomhed ønsker vi at skabe en rummelig arbejdsplads for vores dedikerede medarbejdere.
Ansøgningen:
Kan du se dig selv blive en del af holdet, skabe værdi og finde det rigtige match mellem kunde og kandidat, hører vi meget gerne fra dig. Du søger stillingen via linket her. Der afholdes løbende samtaler og ansætter, når vi finder det helt rigtige match. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Rikke Vojer Kern på tlf. 70201512. Vi glæder os til at høre fra dig.
Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
VKCONSULTING , Lerchesgade 31, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6099468