Cheflæge til Hjertemedicinsk Afdeling B, OUH

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ambitiøs og visionær cheflæge til OUH, Odense Universitetshospital

Afdeling B er en højt specialiseret afdeling med høj patienttilfredshed og en meget høj standard på det kliniske, uddannelsesmæssige og det forskningsmæssige område. Vi søger en erfaren, udadvendt og ambitiøs leder, der kan skabe resultater i samarbejde med medarbejdere, interne og eksterne kolleger og direktion. En visionær cheflæge, som sammen med chefsygeplejersken kommer til at stå i spidsen for at udvikle og flytte afdelingens funktioner til det nye OUH.

Om afdelingen
Afdeling B er en avanceret og højt specialiseret afdeling, der varetager akut og elektiv behandling af patienter fra hele Region Syddanmark og et mindre antal patienter fra Region Sjælland. Vi har lands- og landsdelsfunktioner inden for flere områder og modtager akutte patienter 24/7/365. Vi samarbejder med en lang række af OUH’s afdelinger for at kunne tilbyde patienterne optimale og professionelle forløb. Det forberedende arbejde frem mod flytning af OUH til det nye OUH er i fuld gang og indebærer fortsat organisatoriske ændringer og åbenhed for at gå nye veje.

Om dig
Du er den ideelle kandidat, hvis du har erfaring med ledelse og gerne en lederuddannelse eller ønske om at erhverve en. Du skal kunne gå forrest med en strategisk og visionær tilgang med et skarpt blik for udviklings-, uddannelses- og forskningsmuligheder – også inden for de højt specialiserede områder. Du skal have forståelse for, hvordan man bedst forvalter personalemæssige og økonomiske ressourcer i en stor afdeling. Desuden har du klinisk erfaring inden for kardiologien.

Som ny cheflæge hos os er det væsentligt, at du arbejder målrettet med inddragelse af patienter og pårørende og har høje ambitioner på patienternes og organisationens vegne. Du har let ved at etablere stabile og smidige samarbejdsrelationer og formår at sætte medarbejdernes potentialer i spil i dem. Du er desuden tillidsskabende, medinddragende, åben og anerkendende i din kommunikation.

Opgaven
Du får sammen med chefsygeplejersken det overordnede ansvar for afdelingen. Med til det hører blandt andet, at du:

  • Indgår i et tæt samarbejde med afdelingens ledergruppe og i øvrigt får ledelsesmæssig reference direkte til direktionen og bliver en del af OUH’s øverste ledelseskreds
  • Tager medansvar for at sætte rammen for afdelingens kultur og arbejdsmiljø og en god kommunikation mellem alle medarbejdere
  • Sikrer høj kvalitet i patientudredning og -behandling
  • Sikrer at afdelingen fortsat kan rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere inden for alle fagområder både frem mod det nye OUH og tiden efter
  • Frem mod det nye OUH udvikler og tilpasser afdelingens funktioner i samspil med relevante samarbejdspartnere og interessenter
  • I samarbejde med ledende overlæge i forskningsenheden og chefsygeplejerske sikrer videreudvikling af afdelingens samlede forskningsindsats
  • Sikrer fokus på uddannelse og videndeling på alle niveauer
  • Sikrer en velfunderet styring af ressourcer og kvalitet
Læs mere i den uddybende stillingsbeskrivelse her, der detaljeret beskriver vilkårene for og forventningerne samt kvalifikationskrav til den nye cheflæge.

Ledelse på OUH
Direktionen og afdelingsledelserne på OUH har identificeret fire personlige karakteristika, som vi mener, man skal besidde, hvis man skal være leder hos os. Disse karakteristika er, at du som leder:

  • Kender vores fælles ramme, kan lede inden for den og udforsker nye muligheder, der understøtter OUH’s patientorienterede kultur
  • Er bevidst om din ledelsesret og -pligt
  • Søger selvindsigt og gerne vil udvikling
  • Er empatisk og samarbejdssøgende – du lytter til og inddrager andres synspunkter
Det er OUH’s ambition at være patientens universitetshospital. Som universitetshospital udvikler og varetager vi udredning, pleje, behandling, forskning og uddannelse på højt internationalt niveau inden for alle somatiske specialer og fagområder.

Som leder på OUH vil du være med til at vise vejen i forhold til at sætte patienten først ved at sikre, at medarbejderne er godt klædt på til opgaven. Vores ambition er sammenhængende patientforløb, der både rummer universitetshospitalets høje faglighed og den enkelte patients ønsker. Som leder på OUH er det derfor afgørende, at du inddrager patientens og de pårørendes perspektiver i det løbende udviklings- og forbedringsarbejde.

Velkommen til
Som ny cheflæge på OUH bliver du taget godt imod gennem vores onboarding-program for afdelingsledere ’Ventet og Velkommen’. Du får en veltilrettelagt første tid i jobbet, hvor der er taget hånd om praktiske forhold og fx muligheder for ledelsesmæssig sparring – kort sagt din samlede faglige, sociale og kulturelle integration i organisationen OUH.

Ansøgning, løn- og ansættelsesforhold
Ansøgningen skal - i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning om bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger - indeholde oplysning om ansøgerens kompetencer inden for speciallægeuddannelsens 7 kompetenceområder og i videst muligt omfang indeholde dokumentation herfor.

Ansøgningsfristen er den 29. oktober 2023, og vi forventer at holde samtaler den 6. november og 16. november for henholdsvis første og anden samtalerunde. Ansøger skal være forberedt på at besvare en case og evt. gennemføre en personlighedstest. Vi indhenter referencer efter aftale.

Ansættelse sker efter overenskomst med FAS og ifølge Aftale vedrørende lægelige chefer. Stillingen søges elektronisk via HR-manager.

Tiltrædelse den 1. januar 2024 eller efter aftale.

Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte lægelig direktør Bjarne Dahler-Eriksen tlf. 2328 4068, bde@rsyd.dk og konstitueret cheflæge på Hjertemedicinsk Afdeling Helle Laustrup tlf. 2917 6997, helle.laustrup@rsyd.dk.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920322

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet