BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Caféen på Odense Kommunes kursusejendom Phønix søger en innovativ elev med interesse for bæredygtig madlavning til opstart 1. august eller hurtigst muligt herefter.
Om os
Caféerne dækker over Odense Kommunes personalekantiner og består af 7 caféer placeret på forskellige arbejdspladser rundt omkring i Odense Kommune. Caféerne er en del af Mad & Måltider i Sundhedsforvaltningen. I caféerne laver vi laver frokost til kommunens ansatte, mødeforplejning, middagsanretninger m.m. Alle caféer arbejder med fælles menuplaner, mad fra bunden, bæredygtighed, grønne retter, bælgfrugter og økologi.
Det særlige ved Phønix
Café Phønix er Odense Kommunes kursusejendom for både interne og eksterne. Vi har lige modtaget Det Økologiske Spisemærke i guld - dvs. 90-100% af vores råvareindkøb er økologiske. Vi laver sund og grøn morgen- og frokostbuffet til vores gæster og serverer skønne kager og sunde snacks til eftermiddagskaffen – hvilket alt sammen kan være en del af den bestilte mødeforplejning. Vi elsker at yde en god service og give vores gæster en god mad- og måltidsoplevelse. Vi er åbne, elsker en snak om maden, formidler de gode historier og så vil vi gerne blive bedre og bedre, til det vi gør.
Udover at være i lære på Phønix vil du også i løbet af din elevtid få mulighed for at snuse til vores andre arbejdspladser med besøg i Byens Køkken, der er Odense Kommunes centralkøkken, som leverer mad til store dele af Odenses plejecentre og børneinstitutioner.
Om uddannelsen
Under uddannelsen får du rig mulighed for at arbejde med den teori, du lærer på skoleforløbene.
Du vil bl.a. prøve opgaver indenfor:
- Det varme køkken, syltning og fermentering
- Bagning af grove brødtyper
- Det kolde køkken, lækre salater, smørrebrød, sandwich m.v.
- Anrette mødeforplejning
Hvem er du?
Det vigtigste krav for at blive vores nye elev, er, at du har bestået grundforløbet, der kvalificerer dig til gastronom-uddannelsens hovedforløb.
Derudover leder vi efter dig, der:
- Elsker at lave sund mad fra bunden
- Har et godt humør og er god til at samarbejde
- Har gåpåmod, er fleksibel, har energi, kan lide at give den gas og trives godt med at have kontakt til gæsterne i caféerne samt kollegaerne
- Er nysgerrig på bæredygtighed og madspild for vi arbejder med FN’s 17 Verdensmål, De Officielle Kostråd, økologi og lokale råvarer
- Er kvalitetsbevidst og sætter en ære i, at maden er præsenteret indbydende og lækkert
- Glæder sig til at blive en del af holdet
Som elev hos os tilbyder vi et højt fagligt niveau, hvor du får en bred uddannelse.
Du får også:
- Føl-dage, hvor vores elever besøger hinanden på arbejdspladserne
- Fælles emnedage for eleverne, hvor spændende temaer er på menuen
- Mulighed for medbestemmelse på bl.a. maden, præsentation af retterne, sandwich, håndmadderne mm.
- Løn under din uddannelse
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Du får elevløn fra den dag din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i praktik- og skoleperioderne.
Er du fyldt 25 år, og ønsker du at komme i betragtning som voksenelev, skal du være opmærksom på, at der er visse krav om timer og relevant arbejde, du skal opfylde.
Din arbejdstid er 37 timer om ugen. Aften- og weekendarbejde kan forekomme til særarrangementer.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om gastronomuddannelsen i Odense Kommune her.
Har du brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte leder af Caféerne Hannah Tinggaard på tlf. 21 39 26 49.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er søndag den 7. april 2024.
Husk at vedlægge relevante dokumenter f.eks. grundforløbsbevis, eksamenspapirer og udtalelser.
Er du fyldt 25 år, skal du kontakte en erhvervsskole med henblik på at få lavet en realkompetencevurdering (RKV), som skal vedlægges din ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Flakhaven 2, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6006885