By- og arealudvikler til Byudvikling i By- og Kulturforvaltningen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Odense gennemgår en rivende udvikling og vækst. Transformationen til en moderne storby er i fuld gang, og der er mange spændende opgaver i By- og Kulturforvaltningen. Vil du være med til at præge byudviklingen i Odense Kommune? Ønsker du at arbejde i en stor organisation med mange berøringsflader både internt og eksternt? Vil du være en del af et stærkt hold?

Om jobbet
Det bliver din primære opgave at arbejde proaktivt med komplekse by- og arealudviklingsprojekter. Alt efter din erfaring og kompetence vil du også kunne komme til at bidrage til arbejdet med kommuneplanen.

I arbejdet med by- og arealprojekter har vi behov for mange faglige kompetencer og viden.
Vi arbejder med mange forskellige typer af by- og arealudviklingsprojekter, der både i størrelse, form og indhold spænder bredt. Du vil derfor indgå i projekter af forskellig karakter inden for f.eks. bybygning, transformation samt bæredygtighed, erfaring med forskellige byudviklingsmodeller og indledende forstadier til projektudvikling samt muligheder for forkøb.

Du får selvstændigt ansvar for projekter og kommer også til at medvirke i projekter, der styres af andre. Nogle af de store projekter, som vi i øjeblikket arbejder med, er blandt andet Bydelsudviklingsplan for Odense Indre Havn, Fremtidens bymidte samt Klima og kvalitet i byudviklingen.

Du kommer til at arbejde med opgaver fra den spæde idé opstår og skal defineres, til de overdrages til formel planlægning eller realisering. Du skal derfor også operere i et spænd fra det strategiske til det fysisk konkrete niveau.

Om os
I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder, drift af kommunens ejendomme, veje og parker til lokalplaner og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte. Bibliotekarer, rengøringsassistenter, ingeniører og vejmænd arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for byen og understøtte en bæredygtig fremtid for Odense.

Med vores brede opgaveportefølje spiller vi i By- og Kulturforvaltningen en helt central rolle i Odenses udvikling mod at blive en storby med omtanke og i at sikre de bedste rammer for velfærden. Vores fælles mål i forvaltningen er at skabe bæredygtige løsninger for Odense, der fremmer økonomisk vækst og menneskelig værdi. Med andre ord arbejder vi for at gøre en forskel for borgerne i Odense. Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen er du med til at gøre den forskel, som er så vigtig for velfærden – uanset om du drømmer om at gøre forskellen for den enkelte borger i hverdagen eller for os alle sammen for fremtiden.

Stillingen er placeret i kontoret Projektudvikling i et funktionsområde, der arbejder med byprojekter, arealudvikling, kommuneplan og arkitektur. Kontorets andet funktionsområde omfatter blandt andet køb, salg og erhvervsopgaver.

Kontoret er organiseret i afdelingen Byudvikling, hvor man også får kolleger, der arbejder med blandt andet lokal- og kommuneplanlægning, trafikplanlægning og byggesagsbehandling. Med afdelingens brede opgaveportefølje og i samarbejde med kollegaer i By- og Kulturforvaltningen samt andre forvaltninger spiller Byudvikling en helt central rolle i Odenses udvikling mod at blive en storby med omtanke.

Funktionsområdet er en ny enhed i Byudvikling, hvor opgaver inden for kommuneplanlægning samt by- og arealudvikling er blevet samlet. I funktionsområdet får du seks gode kolleger med bred uddannelsesmæssig baggrund samt god og nærværende ledelse. Vores opgaver spænder bredt, men en fællesnævner for os er, at vi hver dag arbejder målrettet og engageret på at sætte retning for udviklingen af Odense. Vi har godt humør og en god omgangstone. Vi hjælper og understøtter hinanden – også når det går rigtig stærkt.

Om dig                                                                                                      
Vi søger en kollega, der har:

  • Relevant baggrund og konkret erfaring med lignende arbejdsområde
  • Erfaring og interesse for at arbejde i en politisk styret organisation
  • Et skarpt helhedsblik og evne til at se på tværs af fagområder. Godt kendskab til planlægningsfaget og værktøjer vil være en fordel
  • Sans for arkitektoniske kvaliteter i byggeri og grønne kvaliteter i byrum og landskaber
  • Erfaring og interesse for klimahensyn i byggeri og planlægning
  • Stærke kompetencer inden for projektledelse og tålmodighed til at arbejde med komplekse og langstrakte processer
  • Lyst til at arbejde med inddragelse og agere over for mange forskellige aktører og et skarpt øje for at sikre en god dialog og kommunikation.
Personlige kompetencer
Det er nødvendigt, at du er robust og kan arbejde selvstændigt, men samtidig også har gode samarbejdsevner både internt og eksternt. Du skal have et stort overblik, kunne håndtere en stor portefølje og trække tråde på tværs. Du skal være visionær og kunne tænke kreativt og gerne utraditionelt.

Vi tilbyder
Du får en arbejdsplads i smukke rammer på Odense Slot, lige i hjertet af Odense. Kun fem minutter fra Odense Banegård.

Vi tilbyder en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder, højt til loftet og frihed under ansvar, faglig sparring og fællesskab samt arbejdsdage, der aldrig er ens.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2024 eller efter nærmere aftale.

Der er tale om en specialiststilling.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte funktionsleder Pia Damkjær Pedersen på 24 62 13 72 eller kontorchef Kris Munk Moritsen på 20 41 77 69.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 11. januar 2024. Vi forventer at afholde samtaler den 18. og 19. januar 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Nørregade 36, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960851

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet