BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af en faglig ambitiøs afdeling, hvor opgaverne er forskelligartede og udfordrende, og hvor kollegerne er engagerede og humøret er højt? Er du analytisk og iderig, god til behandling af data, og kan lide at skabe struktur og overblik, så er dette job, måske noget for dig?
En af vores dygtige controllere har søgt nye udfordringer, og vi søger derfor en ny controller i Compliance & Controlling, som er en enhed med 7 ansatte under Udbud & Kontraktstyring, hvor vi primært har fokus på at øge compliance og E-handel samt udvikling af diverse rapportering til analyse og opfølgning på indkøbsområdet. Sammen med de øvrige i Udbud & Kontraktstyring arbejder vi målrettet på at forblive en af Danmarks bedste udbudsafdelinger.
Om jobbet
Som controller i Compliance & Controlling har du ansvaret for at sikre et solidt datagrundlag på indkøbsområdet, så du med en databaseret viden kan understøtte ledelsen, udbudskonsulenter og contract manager, men også forvaltningerne i Odense Kommune.
Eksempler på opgaver kan være:
- Indkøbsanalyser, herunder analyse af historisk indkøb til brug i nye udbudsprojekter.
- Gevinstberegninger på nye indgåede kontrakter.
- Complianceanalyser på indgåede aftaler.
- Fakturakontrol, dvs. analyse af leverandørernes evne til at overholde priser og øvrige kontraktbestemmelser.
- Ansvarlig for vores indkøbsanalyse system, og at data er korrekt opdateret.
- Deltage i udvikling af ledelsesinformation af kommunens indkøb.
- Være med til at skabe en god forståelse for indkøbsdata, så data er gennemsigtige og brugbare i driften.
- Indgå i udviklingen af nye modeller med processer til at skabe gennemsigtighed og opfølgning på indkøbsdata, besparelser m.v.
- Deltage i udviklingen af ledelsesrapportering i Power BI på indkøbsområdet.
- Indgå i udviklingen af Odense Kommunes CO2-beregninger på indkøb.
Vi er i Udbud & Kontraktstyring ca. 35 medarbejdere, der med energi, humor og høj faglighed brænder for udbudsområdet. Afdelingen består udover Compliance & Controlling af Kategori- & Kontraktstyring, en Stabsenhed, Team IT, Team Bygge og Anlæg og Kontrolenheden mod Social Dumping.
I Udbud & Kontraktstyring har vi det overordnede ansvar for koordinering af Odense Kommunes udbud og indkøb, og er rådgivende for hele kommunen vedrørende indkøbs- og udbudsspørgsmål. Vi gennemfører egne udbud, udbud i indkøbsfællesskaber (SKI og KomUdbud) samt yder rådgivning i forbindelse med udbud, der gennemføres i de øvrige fagforvaltninger.
Om dig
Vi forventer, at du har en relevant mellemlang eller en lang videregående uddannelse som for eksempel bachelor i økonomi, HA, cand.merc.aud., cand.merc., cand.oecon., cand.scient.oecon eller lignende, alternativt tilsvarende erfaring. Har du kendskab til den kommunale administration og opgaveløsning, vil det betragtes som en fordel, men er ikke et krav.
Med udgangspunkt i ovenstående opgaver forventes det bl.a.:
- at du har en generel god analytisk forståelse og metodetilgang
- at du arbejder rutineret med Office pakken, specielt Excel
- at du har kendskab til og gerne erfaring med Power BI
- at du er resultatorienteret, struktureret og vedholdende
- at du kan udfordre det eksisterende og motiveres af at skabe det bedst mulige resultat
- at du kan arbejde selvstændigt og samtidig er en dedikeret teamplayer
Du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt og kommer til at arbejde i en afdeling med højt til loftet og stort fokus på arbejdsmiljø og trivsel. Der er plads til at have det sjovt samtidig med, at der arbejdes seriøst og målrettet.
Du vil komme til at referere til funktionslederen for Compliance & Controlling, som organisatorisk er placeret under Udbud & Kontraktstyring, Økonomi & Digitalisering i Borgmesterforvaltningen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om ansættelse i en fast stilling på fuld tid.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Arbejdssted: Odense Rådhus, Flakhaven 2, 5000 Odense C.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål om stillingen eller ønsker drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til stillingen er du velkommen til at kontakte os. Henvendelse kan rettes til Funktionsleder for Compliance & Controlling Susanne Gucwa på 20 40 01 63 eller konsulent Sofie Grøn på 30 36 28 08.
Du kan læse mere om Udbud & Kontraktstyring her.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 23. oktober 2023.
Samtaler forventes afholdt tirsdag den 7. november 2023 og eventuel 2. samtale onsdag den 15. november 2023. Du kan blive bedt om at udfylde en personprofilanalyse mellem første og anden samtale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Flakhaven 2, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922726