BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Autorola A/S søger en Business Controller med interesse og flair for Power BI til koncernens controllerafdeling i Odense. Controllerafdelingen har såvel dansk som international fokus i forhold til løsning af opgaver på tværs af organisationen. Du bliver en del af et dynamisk team i finansafdelingen med 10 dygtige kolleger. Du vil desuden få en stor kontaktflade til vores kolleger i både ind- og udland.
Om os
Autorola Group Holding A/S er moderselskab til en række selskaber. I Danmark er vi bedst kendt som Autocom.dk, Bilsalg.dk og Bilpriser.dk, mens vi i vores 19 datterselskaber rundt om i Europa samt i Australien, Brasilien og Mexico er kendt under navnet Autorola. Autorola Group er specialiseret i online bilauktioner og leverer værdiskabende IT-løsninger til bilbranchen i form af procesoptimering, online remarketing og Business Intelligence.
Dine primære arbejdsopgaver
Som Business Controller i Autorola vil du have en nøglerolle i at sikre, at ledelsen modtager rettidige og præcise rapporter om virksomhedens økonomiske præstationer. Du vil være ansvarlig for at vedligeholde og videreudvikle datastruktur til løbende rapportering og dermed optimere processer. Stillingen giver et indblik i virksomhedens finansielle value drivers samt muligheden for at identificere tendenser og forbedringer.
Som Business Controller omfatter dine primære arbejdsopgaver bl.a.:
- Udvikling, forbedring og vedligeholdelse af Power BI løsninger, herunder datamodeller og ledelsesrapportering.
- Sikre optimal struktur i lagring og udveksling af data ifm. med forecast og net sales specifikationer.
- Udvikling og vedligeholdelse af rapporter, dashboards og KPI’er.
- Data og økonomisk sparring i optimeringsprojekter.
- Bidrage i udarbejdelse af månedsafslutning, herunder analyse af økonomiske afvigelser.
- Afholdelse og præsentation af træning/- og uddannelsessessioner i forhold til datterselskaber (herunder udarbejdelse af materiale)
Projektstyring:
- Projektstyring i forbindelse med implementering af nye processer samt nye software systemer/ moduler, samt support i form af kommunikation og information i forbindelse med implementering.
- Optimering og udvikling af forretningsgange
Arbejdsopgaverne løses i tæt dialog med øvrige controllere, samt i sparring med CFO dels på hovedsædet i Odense, men også lokalt hos datterselskaberne på globalt plan.
Dine kvalifikationer
Som person forestiller vi os at du:
- Har en relevant regnskabsmæssig baggrund HD, Cand. Merc. Management accounting, Cand. Merc. Accounting and Finance eller lignende.
- Har relevant erhvervserfaring på minimum 2-5 år.
- Behersker engelsk i skrift og tale.
- Trives med at bearbejde og strukturere komplekse data.
- Har erfaring med at arbejde med store datamængder i Excel og Power BI.
- Erfaring med SQL udtræk vil være en fordel men er ikke et krav.
- Er struktureret og metodisk i din tilgang til dit arbejde.
- Er en teamplayer, og trives med en stor kontaktflade.
- Har evner til hurtigt at erhverve forståelse for forretningen.
Om os og det vi tilbyder
Vi er en veletableret virksomhed, med en stærk iværksætterånd, som går hånd i hånd med et godt og afslappet arbejdsmiljø. Her er ikke langt fra beslutning til handling, og du får mulighed for at lave forandringer og få indflydelse på vores interne processer.
Vi tilbyder en 37-timers arbejdsuge, vi ved, at det er vigtigt at have balance mellem arbejde og fritid, og vi passer på vores medarbejdere. Derfor har vi også fokus på at holde et arbejdspres, som giver tid til at løse opgaverne fornuftigt og hvor der også er plads til familielivets bølgegange. Har du ønsker eller behov for relevante kurser imødekommer vi dem gerne.
Vi bor ved banegården i Odense, hvor vi arbejder i et åbent kontorlandskab, der er præget af en uformel omgangstone. Desuden har vi løbende forskellige firmaarrangementer, god kantineordning, pensionsordning og sundhedsforsikring samt et fitnessrum. Vi slutter gerne ugen af i vores egen fredagsbar.
Ansøg via knappen "Ansøg dette job."
Autorola Group beskæftiger ca. 740 medarbejdere og er repræsenteret i 19 forskellige lande, med hovedkontor i Odense. Du kan læse meget mere om Autorola Group på www.autorolagroup.com, www.autocom.dk, www.bilpriser.dk, og www.bilsalg.dk
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7d7fbca8)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
AUTOROLA A/S, Skibhusvej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979714