BRITA søger sygeplejersker - måske er du en af dem?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børneintensiv afsnit BRITA søger nye kollegaer

På Børneintensiv afsnit BRITA arbejder vi hele tiden på at dygtiggøre os og udvikle vores høje faglighed. Vi har derfor brug for nye kollegaer, der har lyst til at fordybe sig i sygeplejen til intensive børn og blive fagligt dygtige sygeplejersker.

På BRITA vil du få et tæt samarbejde med dine kollegaer og du står aldrig alene.

Bliver du ansat i vores afsnit som helt nyuddannet sygeplejerske, tager vi os god tid til at få dig godt introduceret til specialet og dine nye kollegaer. I den første tid vil du derfor primært indgå i teamet som fastvagt til vores intuberede børn. Det vil give en rolig opstart med god mulighed for fordybelse.

Når vi i fællesskab vurderer, at du er klar til flere og nye udfordringer, vil du få et grundigt og individuelt oplæringsforløb, hvor du bliver tæt fulgt af 2 af dine erfarne kollegaer, der tager dig under deres vinger. Når du efter endt oplæringsforløb skal passe patienterne selv, vil der være undervisningsdage, målrettet sygeplejen til vores intensive børn og deres familier.

I BRITA har vi derudover simulationstræning i eget afsnit minimum én gang årligt, med fokus på de intensive børn. Dette vil styrke din faglighed og give faglig sparring med dine tværfaglige kollegaer.

Afhængig af din erfaring, vil der efter 1-2 år være mulighed for at starte på Specialuddannelsen for Intensive sygeplejersker.

Vores nye kollegaer:

  • Synes det er spændende at forene grundlæggende sygepleje og højteknologisk intensivpleje.
  • Trives med at arbejde selvstændigt samtidigt med at være en del af et team.
  • Vil arbejde i en afdeling med fokus på høj faglighed, kvalitet og udvikling.
  • Har et højt fagligt engagement og ved at patient og pårørende hele tiden er vores fokus.
  • Er fleksible, løsningsorienterede og tager ansvar for egen læring.
  • Har eller ønsker at erhverve specialuddannelsen til intensiv sygeplejerske på sigt.
  • Er indstillet på at arbejde i alle vagtlag og på alle ugens dage.
Hvem er vi?

BRITA er et intensivt afsnit i Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V med op til 6 behandlingspladser.

Personalegruppen i BRITA tæller ca. 35 sygeplejersker og vi er en motiveret og engageret personalegruppe med et stort spænd i alder og erfaring.

Vi tager udgangspunkt i vores tætte samarbejde, og vi arbejder med fælles indsats for vores personlige og faglige udvikling, til gavn for vores arbejdsmiljø og vores patienter.

Vi yder basal og intensivsygepleje og behandling til kritisk syge børn fra hele OUH/RSD, både de helt små børn, de større børn og såfremt der er ledig kapacitet også voksne intensive patienter.

Der er stort fokus på familiecentreret sygepleje, og vi arbejder aktivt med pårørendeinddragelse og afvikler forældre-/pårørendesamtaler for at afstemme forventninger til hinanden.

Som sygeplejerske i BRITA arbejder du i et højteknologisk miljø i samarbejde med specialuddannet personale og har mange tværprofessionelle relationer, hvor faglighed og god kommunikation er vigtige fællesnævnere. Vi har et tæt samarbejde med de øvrige intensive afsnit i Afdeling V.

Klik her for at høre sygeplejerskerne fra BRITA fortælle om deres hverdag. Har dette vakt din nysgerrighed og kunne du tænke dig at vide mere, så er der mulighed for at kontakte os og komme med på en følgedag med én af sygeplejerskerne i vores afsnit. Her er der mulighed for at se afdelingen og se hvordan en arbejdsdag kunne se ud for dig.


Arbejdssted
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V er en tværgående klinisk afdeling med et højt aktivitetsniveau og har i kraft heraf en meget bred kontaktflade, der omfatter alle hospitalets afdelinger. De kliniske anæstesiafsnit samarbejder med de kirurgiske og andre afdelinger i forbindelse med anæstesiologiske og kirurgiske opgaver, mens intensiv- og opvågningsafsnittene i større eller mindre udstrækning samarbejder med samtlige kliniske afdelinger på hospitalet.

For at sikre den bedst mulige udnyttelse af den anæstesiologiske special- og ekspertviden er afdelingen geografisk og funktionelt opdelt i 2 hovedafsnit, klinisk anæstesi/opvågningsområdet og intensivområdet. I løbet af de næste år skal der ske en udflytning til det nye OUH, hvorfor der også kan ske organisatoriske ændringer.

Den lægelige normering på Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V er hospitalets største med omkring 150 læger fordelt på overlæger og afdelingslæger samt læger i hoveduddannelsesstillinger i specialet.

Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V har vedvarende fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø og en arbejdsplads med plads til faglig udvikling, videnskabelig aktivitet og uddannelse.

Afdeling V’s strategi Hele patienten beskriver afdelingens vision, mål, indsatser og aktiviteter. Med henblik på at opnå målene definerer strategien byggesten og løfter til patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere. Alle i Afdeling V medvirker til at indfri Strategien.

Yderligere information

Ønsker du at se vores afsnit, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Janne Colding på telefon 65 41 59 24.

Der vil blive indhentet børneattest og referencer fra tidligere ansættelse efter dit samtykke ved ansættelse.

Ansøgningsfrist: 1. februar 2024.

Send ansøgning, autorisation og cv via nedenstående link.

Samtaler afholdes løbende og indkaldes via mail.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968061

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet