Borgerservicemedarbejder søges til fast stilling i Odense

dato

Er du vores nye kollega til Borgerservice?

Vi søger en uddannet HK’er som vores nye borgerservicemedarbejder til en fast stilling på 35 timer med start den 1. september 2026.

Om os

I Borgerservice hjælper vi byens borgere med en bred vifte af opgaver – fra pas og kørekort til MitID og støtte i den digitale selvbetjening. Vi er bindeleddet mellem borgerne og det digitale Danmark og yder hjælp både til dem, der er selvkørende, og til borgere med behov for ekstra støtte.

Borgerservice er en del af By- og Kulturforvaltningen under afdelingen Fritid og Kultur. Vi holder fysisk til i Borgernes Hus og har en bred samarbejdsflade med Odense Kommunes øvrige forvaltninger samt uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv.

Om jobbet

Vi søger en engageret kollega med erfaring fra Borgerservice til vores ekspedition og til et team på 13 medarbejdere, hvor borgerbetjening er i centrum. Du skal have lyst til dagligt at møde mange forskellige mennesker og kunne kommunikere professionelt og respektfuldt – også med borgere, der har sociale eller personlige udfordringer.

Borgerservice består af tre teams. Dit primære arbejde vil være i frontteamet, men i tæt samarbejde med de øvrige teams. Dine opgaver vil blandt andet omfatte folkeregister, indrejse, sygesikring, MitID, pas og kørekort samt andre borgervendte opgaver.

Vi arbejder løbende med at udvikle og optimere vores arbejdsgange og måden, vi møder borgerne på. Ud over myndighedsrollen vil en stor del af dit arbejde derfor bestå i at vejlede og støtte borgere i brugen af digitale løsninger. Det er vigtigt, at du kan tilpasse din hjælp til den enkelte borger.

Vi kan tilbyde dig

  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Mulighed for efter- og videreuddannelse
  • Engagerede kollegaer og et stærkt socialt fællesskab
  • Indflydelse på udviklingen af arbejdsområder
  • Mulighed for at gøre en reel forskel for borgerne i Odense Kommune
Vi forventer, at du:

  • Har indgående kendskab til flere af Borgerservices opgaveområder
  • Trives med en arbejdsdag, hvor borgerbetjening fylder det meste
  • Har en afbalanceret og imødekommende personlighed, som passer naturligt ind i et team, hvor ro og nærvær er en styrke
  • Trives i en travl hverdag
  • Kan betjene borgere på engelsk og gerne også tysk
  • Har gode IT-kompetencer og er fortrolig med digitale løsninger
Kan du nikke genkendende til ovenstående, kan vi tilbyde en spændende og varieret hverdag i et arbejdsmiljø præget af hjælpsomhed, åbenhed og humor.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?

Ønsker du yderligere information om stillingen, kan du kontakte Simon Jakobsen på tlf. 51 24 71 63 i tidsrummet mellem kl. 08.30 og 09.30.

Din mødetid starter kl. 08.15 og slutter mandag–onsdag kl. 15.30, torsdag kl. 17.30 og fredag kl. 13.30.

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 9. juni 2026, og vi forventer at holde samtaler onsdag d. 24. juni 2026.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

2 - Kultur og Fritid, Borgerservice, Østre Stationsvej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/71e5601d-3445-4f04-84fd-9720b37e4e7c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet