Bliv vedligeholdelsesleder hos Norlax A/S og led udviklingen af vores maskinpark

dato

Til Norlax A/S søges en erfaren, selvstændig og alsidig vedligeholdelsesleder til at varetage drift, vedligehold og udvikling af maskinpark og installationer i produktion og pakkeri.


Norlax ligger i Outrup, nord for Esbjerg, og producerer røget laks og ørred til hele verden. Virksomheden varetager den fulde forædlingsproces fra råvarer til færdige, kundespecifikke produkter – herunder opskæring, røgning og pakkeri på moderne produktions- og pakkeanlæg.


STILLINGEN
Som vedligeholdelsesleder får du ansvar for drift, vedligehold og udvikling af maskinparken - herunder fejlfinding, forebyggende tiltag, teknisk indkøb, styring og gennemførelse af planlagt vedligehold og ad hoc reparationer samt optimering af anlæg og udstyr. Du refererer til produktionschefen, og har i dagligdagen ansvaret for en værkstedsleder og tre vedligeholdelsesteknikere.

Primære arbejds- og ansvarsområder:

  • Daglig overvågning, fejlfinding og reparation af maskiner, udstyr og bygninger.
  • Ledelse af medarbejdere i afdeling.
  • Planlægge, styre og gennemføre planlagt og ad hoc vedligehold, reparation og service.
  • Løbende vurderer reparations- og servicebehov og koordinere opgaver med interne og eksterne ressourcer.
  • Udføre og optimere indkøb af reservedele og ekstern support samt styre vedligeholdelsesbudgettet.
  • Optimere maskinpark og processer inden for ansvarsområdet.
  • Tæt samarbejde med operatører og produktionsledelse omkring sikring af en stabil og effektiv drift.
  • Sikre overholdelse af relevant lovgivning, bl.a. maskindirektivet.
  • Koordinerer og planlægge arbejdet i vedligeholdelsesafdelingen.

Du vil samtidig helt naturligt blive en nøgleperson i forhold til løbende forbedringer af maskinparken samt ved større udskiftninger og investeringer.


KANDIDATEN
Det er afgørende, at du har bred erfaring inden for området og indsigt i bl.a. mekanik, vakuum og trykluft samt meget gerne kendskab til el-teknik og automatik. Du skal trives med at have mere tid i produktionen end bag skærmen, og have både lyst og evner til at tage aktiv del i det daglige arbejde sideløbende med, at du har overblikket og varetager den nødvendige planlægning og de administrative opgaver.

Konkret lægges der vægt på, at du har:

  • Erfaring fra en lignende rolle med ansvar for drift og vedligehold af maskiner, anlæg og udstyr.
  • Kendskab til procesindustrielle anlæg eller tilsvarende – herunder især pakkeanlæg.
  • Solid erfaring med fejlfinding, korrektion og hands-on problemløsning.
  • Kendskab til industriautomatik, PLC-styring o.lign.
  • Erfaring med tæt dialog og samarbejde både internt og eksternt.

Du er sandsynligvis uddannet maskinmester, automationstekniker, maskin- eller automationsingeniør eller lignende. Du kan også have en kortere tekniker-uddannelse suppleret med relevant erfaring.

Som person vil du passe godt ind, hvis du er udadvendt og ansvarsbevidst og møder nye opgaver og mennesker med både ro og nysgerrighed. Du vil opleve, at prioriteringerne hurtigt kan skifte, så det er også vigtigt, at du kan lide forandringer og højt tempo samt kan bevare overblik og beslutningsevne undervejs.


ØVRIGE FORHOLD
Arbejdstid: Du forventes de fleste dage at møde ind omkring kl. 6.30. Produktionen kører kun i dagtimerne, men reparation og vedligehold vil lejlighedsvist ske udenfor normal arbejdstid.
Løn: Fast løn på konkurrencedygtigt niveau + pension.
Sprog: Dansk i skrift og tale samt engelsk i tale.
IT: Daglig bruger af MS og gerne ERP-system. Kendskab til PLC er en fordel.
Bopæl: Max 50 min. kørsel fra virksomheden.
Location: Outrup.


VIRKSOMHEDEN
Norlax er specialiseret i produktion af røget og gravad laks og ørred. Produkterne tilbydes i en række forskellige varianter, størrelser og forpakninger for at imødekomme kundernes og forbrugernes ønsker og forventninger.

I over 100 år har Norlax bearbejdet fisk efter de traditionelle metoder, der er overleveret gennem generationer, og stadig anvendes på fabrikken i dag. Norlax er således en af Europas ældste og mest erfarne producenter af røgede kvalitetsfisk med en årlig produktion på ca. 4.000 ton færdigvarer, der både sælges under eget brand og som private label.

Norlax har ca. 200 ansatte, som har skabt grundlaget for en succesfuld international ekspansion, så virksomheden i dag har en eksportandel på over 90 %. Alle medarbejdere ved, at det kræver godt håndværk og fokus på detaljerne for konstant at levere kvalitetsprodukter af højeste markedstandard.

I 2021 trådte en af verdens største røgerivirksomheder, det New York-baserede Acme Smoked Fish, ind i ejerkredsen bag Norlax. Acme ejer i dag halvdelen af virksomheden, mens ledelsen ejer den anden halvdel. Denne alliance er en stærk driver for den fortsatte vækst og internationalisering.

Læs mere på norlax.dk og acmesmokedfish.com


ANSØGNING
Af hensyn til beskyttelse af personfølsomme oplysninger bedes du sikre, at de dokumenter, du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv.

For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail. Klik på "søg stillingen" nedenfor på linket, og upload dine dokumenter.

Der indkaldes til samtaler løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ConfidenceSearch, Helgavej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/aa2dfab0-0df6-4934-9cd1-64dd6114c50c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Boliger til salg i Odense

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.