Bliv underviser i UI og UX på multimediedesigneruddannelsen hos UCL i Odense

dato

Vil du være med til at udvikle fremtidens digitale multimediedesignere? Vil du gøre en forskel for studerende og det lokale erhvervsliv?

UCL søger en adjunkt/lektor til vores 2 årige erhvervsakademiuddannelse Multimediedesigneruddannelse.

Sæt din faglighed i spil i et inspirerende og kollegialt fællesskab

Som UI og UX underviser på Multimediedesigneruddannelsen får du en central rolle i at klæde de studerende på til et erhvervsliv i konstant digital forandring. Uddannelsen er 2-årig og kombinerer praksisnær undervisning med faglig fordybelse i tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv. Efter 2 år vil de studerende kunne designe en gennemtænkt digital brugeroplevelse i tæt samspil med resten af virksomheden.

Gør UI og UX inspirerende for de studerende

Du bliver en del af en afdeling med flere IT-uddannelser, hvor der er høj trivsel, stort fagligt engagement og en kultur præget af faglig sparring. Du vil primært undervise og vejlede på Multimediedesigneruddannelsen, hvor undervisningen er projektorienteret og tværfaglig. Du får stor frihed til at planlægge din undervisning, og, i tæt samarbejde med dine kollegaer, udvikle både fag og projektorienteret tværfaglige undervisningsforløb.

Du vil arbejde inden for fagområder som:

  • Digitale brugergrænseflader og brugeroplevelser (UX/UI) – herunder design af interfaces, brugertests og prototyping
  • Grafisk design og digital kommunikation – herunder visuelt design layout og typografi
  • Design Thinking, dataanalyse og projektstyring

Du vil opleve at hverdagen er meget varieret, og dine opgaver vil spænde vidt - fra at

  • udvikle og gennemføre undervisning, vejlede og støtte studerende,
  • deltage i forsknings- og udviklingsprojekter
  • deltage i adjunktforløb med vejleder og mentorstøtte.
  • Engagere erhvervslivet i cases, gæsteoplæg og virksomhedsbesøg

Om dig - vild med UI og UX

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for UI og UX design – det kan fx være visuel kommunikation, interaktionsdesign eller lignende. Hvis du har en bacheloruddannelse, giver vi videreuddannelse efter behov.

Vi søger en underviser, som brænder for sit fag og arbejdet med de studerendes læring. Du vil indgå i et underviserteam med kompetente kollegaer, hvor I samarbejder om læringsaktiviteter og sikrer rammerne for et godt studiemiljø. Det er ikke så vigtigt, om du er nyuddannet eller har været underviser før, vigtigst er det, at du kunne tænke dig at undervise og at du har erhvervserfaring.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling med start 1. august 2025. Dit ansættelsessted vil være på Seebladsgade i Odense.

Du bliver omfattet af gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation samt bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb, jvf. Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. Et adjunktforløb er på maksimalt 4 år.

Ved ansættelse som lektor ser vi ser gerne, at du er lektorbedømt efter Stillingsstrukturen fra 2013.

Er du lektorbedømt efter tidligere stillingsstrukturer, kan du efter aftale vælge, at ansættelsen sker på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår efter stillingsstruktur fra 2003, hvilket blandt andet kan have indflydelse på størrelsen af dit lektortillæg samt muligheden for at kunne blive udpeget som medlem af lektorbedømmelsesudvalg.

Alternativt kan du aftale fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur og efter reglerne i kapitel 5 i Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse m.m. Bedømmelsen sker på grundlag af en kort lektoranmodning på 8 sider vedrørende kompetencer inden for forskning og udvikling. Anmodningen skal afleveres til UCL i forbindelse med ansættelsesprocessen. Bedømmelsen afgøres på 3-6 uger af et eksternt bedømmelsesudvalg nedsat af UCL. Ved evt. negativ bedømmelse kan ansættelsen ske efter tidligere stillingsstruktur eller som adjunkt.

UCL tilbyder vejledning i forbindelse med udarbejdelse af anmodningen.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Christine Diederichsen på mobil 3043 2950 eller uddannelseschef Dorthe Bonderup på 4038 9599.

Ansøgning

Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning, CV og relevante bilag via ucl.dk senest den 22. maj 2025.

1. samtale afholdes den 26. maj og 2. samtale holdes den 28. maj.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Seebladsgade, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/44ad30f4-7380-4d1c-a942-a99a8167a8a1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Opslag fra vores lokale erhvervAnnoncørbetalt indhold
Boliger til salg i Odense

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.