Bliv underviser i it og cybersikkerhed på Syddansk Erhvervsskole i Odense

dato

Vil du være en del af et stærkt it-fagligt fællesskab på Syddansk Erhvervsskole i Odense, hvor du gør en reel forskel for fremtidens IT-supportere og datateknikere – hver dag? Så se her!

 

Netop nu søger vi en inspirerende og fagligt kompetent lærer, der vil være med til at uddanne fremtidens IT-supportere og datateknikere på Syddansk Erhvervsskole i Odense.

 

Vi søger dig, der er nået til et sted i dit arbejdsliv, hvor du har lyst til at bringe din faglige viden, erfaring og entusiasme i spil i arbejdet med unge mennesker. Du motiveres af at udvikle eleverne fagligt og menneskeligt - og af at se dem vokse med opgaven ud fra deres forskellige forudsætninger.

 

Din nye arbejdsplads
Du bliver del af en velfungerende afdeling i udvikling, hvor vi arbejder tæt sammen i teams om undervisningen og elevernes forløb. Dine kolleger vil tage godt imod dig og hjælpe dig i gang i en spændende og meningsfuld hverdag som underviser.
 

Afdelingen består af fagligt engagerede undervisere, der alle har stærke it-profiler og et særligt fokus på både kvalitet i undervisningen og det relationsarbejde, der er afgørende for elevernes trivsel og læring. I afdelingen er der plads til at udvikle sig både fagligt og personligt, og fællesskabet sættes meget højt.

Du kommer hovedsageligt til at arbejde med elever på uddannelserne it-supporter, datatekniker med speciale i infrastruktur og datatekniker med speciale i cybersikkerhed.

 

Ansøgerprofil

Vi søger en ny kollega, der har stor interesse i cybersikkerhed og sætter en ære i at inspirere og dygtiggøre vores elever fagligt. Måske har du erfaring med serverteknologi og ved en masse om sikkerhed. Erfaring med eller indsigt i cloud-løsninger vil også være et plus.
 

I forhold til formelle kompetencer søger vi dig, der har it-fagligt svendebrev, mindst 5 års relevant brancheerfaring samt relevant videregående uddannelse som f.eks. datamatiker.

Undervisningserfaring vil være en fordel, men det er ikke et krav for at søge.
For den rette ansøger, der mangler visse formelle forudsætninger, udarbejder vi sammen en handleplan om videreuddannelse efter ansættelsen.

 

Som person er du fællesskabsorienteret og fagligt stolt. Du trives i et miljø, hvor der er fokus på it-faglighed, undervisning og pædagogik, samt hvor der er plads til gode kollegasamtaler og sociale arrangementer.

 

Du kan med din erfaring og baggrund se dig selv undervise inden for et eller flere af disse områder:

  • Cybersikkerhed, herunder sårbarheder, risikovurdering, sikkerhedsforanstaltninger og sikker praksis
  • Netværk, routing, switching, fejlfinding og sikker konfiguration, gerne med erfaring på CCNA-/CCNP-niveau eller tilsvarende
  • Serverteknologi, virtualisering og cloud-løsninger
  • Klient-, PC- og serverhardware, installation, konfiguration og fejlfinding
  • Server-, netværks- og informationssikkerhed

Vi forventer ikke, at du kan dække alle områder fra første dag. Fortæl os gerne i din ansøgning, hvilke fagområder du allerede nu kan byde ind på, og hvor du ser behov og har interesse for videre udvikling.

 

 

Om ansættelsen

Stillingen er på fuldtid med løn og ansættelse i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse i tjenestemandslignende stilling. Aflønning sker på basisløntrin 1-7 i henhold til central aftale. Begyndelsesløn forhandles i henhold til lokal aftale efter en vurdering af blandt andet tidligere undervisningserfaring. Hertil kommer attraktiv pensionsordning. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge i gennemsnit inkl. pauser.

 

Hvis du ikke allerede har tilstrækkelige, pædagogiske forudsætninger, skal du senest efter 4 års ansættelse have erhvervet diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller voksenunderviseruddannelsen efter skolens vurdering. Den pædagogiske diplomuddannelse indgår i ansættelsen.

 

Det formelle

Tiltrædelse 1. august 2026 – eller snarest muligt efter nærmere aftale.
 

Arbejdsstedet er på Munkebjergvej 130 i Odense.

 

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via www.sde.dk/om-os/ledige-stillinger/, så vi har den senest d. 26. maj 23.59.

 

Ansættelsessamtaler finder sted i uge 23. 
I en evt. anden samtalerunde kan der indgå case, ligesom vi evt. indhenter referencer efter nærmere aftale.

 

Lyder det som dit nye drømmejob, så glæder vi os til at høre fra dig!

 

Lyst til at vide mere?

Du kan finde yderligere informationer om uddannelserne og Syddansk Erhvervsskole på www.sde.dk, og du er mere end velkommen til at kontakte afdelingsleder Signe Hadberg Øhlenschlæger på telefon 2479 1249 for en snak om stillingen og dine muligheder på skolen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Syddansk Erhvervsskole, Munkebjergvej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a4e93f44-e881-4afb-9886-e700921eb9ef

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet