Bliv uddannelsesrådgiver hos Uddannelsesrådgivningen 1 i Odense og hjælp unge på vej mod selvforsørgelse gennem uddannelse og job

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at være en del af et dynamisk team, hvor man gennem samarbejde på tværs, støtter den unge til at opnå selvforsørgelse gennem uddannelse eller beskæftigelse? Vil du være en del af indsatsen, som har til formål at understøtte forvaltningens kerneopgave om at få flere unge i uddannelse og job, og brænder du for at arbejde ud fra den unges forudsætninger og ressourcer? Så er du måske vores nye kollega.

Uddannelsesrådgivningen 1 søger en uddannelsesrådgiver til myndighedsstilling.

Om os
Uddannelsesrådgivningen 1 er en afdeling, der rummer både myndighed og indsats. Afdelingen er forankret i området Uddannelse 3 i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune.

Vores primære målgruppe er uddannelsesparate unge i alderen 18-30 år, med forskellige udfordringer på vejen mod uddannelse eller job. Udfordringerne kan være af helbredsmæssig, faglig og/eller social karakterer. Vi har mange samarbejdspartnere, som alle bidrager ind med forskellige fagligheder i én plan, med henblik på at få den unge til at lykkes og blive selvforsørgende.

Uddannelsesrådgivningen 1 består af 9 uddannelsesrådgivere, 5 administrative medarbejdere samt 6 socialfaglige medarbejdere. Vi er indgangen for de unge uddannelseshjælpssøgende og varetager herudover visitation af de unge, hvor blandt andet målgruppevurderingen finder sted. Afdelingen rummer endvidere en del af sanktionsteamet for uddannelsesområdet, revalidering for de under 30 årige uden kompetencegivende uddannelse mv. Vores interne indsats, Uddannelsesbasen, er forankret som en del af afdelingen, hvor teamet her består af 6 socialfaglige medarbejdere, og hvor enkelte har en mentorfunktion.  

Vi har adresse i Vindegade 18, Odense C.

Vi er et område i konstant udvikling, og vi arbejder samlet som uddannelsesområde for at skabe de bedste løsninger og betingelser for vores unge. Vi arbejder tillige målrettet på at være den gode og attraktive samarbejdspartner for den unge, hos os selv samt på tværs af og uden for organisationen. Vi har fokus på vores kerneopgave, kvalitetsudvikling, vidensdeling og dette altid med den unge i centrum i vejen mod uddannelse og beskæftigelse. Alt dette med afsæt i Odense Kommunes Ungestrategi.

Om jobbet
Stillingen som uddannelsesrådgiver spænder bredt. Vi iværksætter virksomhedsrettede og uddannelsesrettede forløb og vurderer løbende på, om den unge vil kunne gå i uddannelse eller job inden for 12 måneder. Vi afholder lovpligtige jobsamtaler med de unge, hvor vi i samarbejde med den unge og anvender blandt andet ABC-strategien, som har til formål at skabe overblik over de drømme og muligheder den unge har for fremtiden, hvad enten det er uddannelses- eller jobrettet. Vi har et stort fokus på arbejdet med CV i samarbejde med vores indsatser og den unge selv.

Der er en stor grad af skriftlighed forbundet med arbejdet i form af bl.a. udarbejdelse af uddannelses- og jobplaner, oprettelse af journalnotater, beskrivelser ud fra faglige vurderinger, oprettelse af henvisninger til vores indsatser mv. hvorfor du skal være i besiddelse af struktur, stor faglighed samt socialfaglig erfaring. 

Om dig
Det er altafgørende, at du:

  • Har erfaring med at håndtere en sagsstamme og har et skarpt blik for myndighedsarbejdet inden for beskæftigelsesområdet
  • Er uddannet socialrådgiver
  • Har kendskab til arbejdsmarkedet og gældende beskæftigelseslovgivning for unge under 30 år
  • Kan arbejde anerkendende og motiverende
  • Kan arbejde struktureret
  • Har erfaring med samt evner at samarbejde på tværs af faggrupper
  • Og ikke mindst er du er udadvendt, vedholdende, selvstændig, fleksibel, nytænkende og god til relations arbejde
Vi tilbyder
Generelt for Uddannelsesrådgivningen 1 tilbyder vi:
  • Et fagligt ambitiøst og anerkendende miljø med stort fokus på lovmedholdelighed
  • Et stort fokus på trivselsarbejdet
  • Udfordrende og spændende arbejdsopgaver
  • Plads til nye tanker og ideer inden for den overordnede beskæftigelsesrettede rammesætning
  • Faglig sparring fra kompetente kolleger og samarbejdspartnere
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse hurtigst muligt. 

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Du kan læse mere om Odense Kommune som arbejdssted og om forvaltningen på Odense Kommunes hjemmeside. Her kan du også læse meget mere om vores beskæftigelsespolitik, vores strategi for mødet med borgeren og vores uddannelsesstrategi.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Henriette Møller Madsen på 24 61 53 62 eller via mail: hrtmd@odense.dk. DS TR Janne Kringelum kan også kontaktes på 21 32 20 72 eller via mail jalk@odense.dk.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er mandag den 30. september 2024. Samtaler forventes afholdt onsdag den 2. oktober 2024.  

Relevante kandidater vil blive kontaktet telefonisk tirsdag den 1. oktober 2024 i forbindelse med indkaldelse til jobsamtale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Vindegade 18, 2., 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6114906

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet